Forsiden > INDLAND >Ungepanel sætter digital mobning på skoleskemaet Del artiklen på Facebook, klik her
Udgivet: 22. november 2006 kl. 09:00 og er vist 2135 gange Ungepanel skal indsamle viden Børnerådet og Tele2 har sammensat et panel bestående af børn og unge fra 7. til 9. klasse. "Ungepanelet mod digital mobning" vil sammen med Børnerådet besøge en række skoler, hvor Ungepanelet sætter digital mobning på skoleskemaet. Målet med besøgene er, at Ungepanelet skal opsuge, hvordan de unge selv oplever mobning via SMS´er eller på nettet´s chat-sider. Det er ikke meningen at Ungepanelet skal optræde som mobbe-eksperter, men panelet skal samle de unges egne bud på, hvordan digital mobning helt kan undgås og anvise forslag til, hvad man skal gøre, hvis det alligevel sker. Søren Gade Hansen fra Børnerådet siger: "Mobning skal ikke accepteres som en naturlig del af livet. Det er dog næppe muligt helt at undgå mobning, men det er helt afgørende at f.eks. skolerne sætter større fokus på, hvordan de konkret håndterer mobning. Arbejdet med Ungepanelet skal netop munde ud i konkrete redskaber til at håndtere den digitale mobning". Teleselskaberne har også ansvar De nye teknologier er afgjort et gode for de unge, som konstruktivt benytter de mange nye muligheder. Men hos Tele2 er man af den opfattelse, at forbrugerne med god ret kan forlange, at teleudbydere også påtager sig en del af ansvaret for, at teknologien ikke bliver misbrugt til f.eks. mobning. Adm. direktør i Tele2, Thomas Nistrup, siger: "Vi er ikke eksperter i mobning, men i kommunikation. Men samtidig erkender vi, at vi som teleselskab har et medansvar for aktivt at bekæmpe den digitale mobning. Vi gør os ikke forestillinger om at løse alle problemer, men vil bidrage til at nye teknologier bruges positivt, og ikke som redskaber til mobning". Ungepanelet har foreløbigt planlagt at besøge skoler i Helsingør, Birkerød og Århus i løbet af november og december i år. Herefter sammenfatter Ungepanelet alle input i et oplysningsmateriale, der beskriver hvor mobning typisk opstår, hvordan man kan forhindre disse situationer og endelig anvise redskaber til, hvordan man helt konkret skal håndtere mobning i situationen, når den sker. Kilde: Tele2
Har du en kommentar til artiklen? Så skriv din kommentar her:Kommentarer:Se kommentarer til andre artikler
Endnu ingen kommentarer til denne artikel
Klik her for at komme til forsiden med oversigt over nyeste annoncer og artikler. |
|||||||
Shopping
Artikler
|
| (C) WebAvisen.dk |