Forsiden > MUSIK >Trekvart million billetter til Michael Jacksons 50 koncerter i London blev revet væk i går og sangerens fans råber stadig på flere.Udgivet: 14. marts 2009 kl. 22:00 og er vist 881 gangeHundredervis af mennesker tilbragte natten til fredag uden for O2 Arena for at være sikre på at få billetter, da salget åbnede i går morges, og andre 250.000 fans fra hele verden ventede i kø på nettet. På det tidspunkt var der via internettet allerede afsat 360.000 billetter til registrerede Jackson-fans. Arrangøren AEG Live oplyser, at salgshastigheden lå på 11 billetter i sekundet. »Det havde vi ikke forudset. Vi havde aldrig forestillet os 50 koncerter«, erkender direktør Randy Phillips og fortæller, at han selv spurgte Jackson, om han ville være villig til at forlænge koncertrækken. »Når man tager de lange køer på Ticketmaster i betragtning plus de 300.000 registrerede fans, vi stadig ikke har betjent, kunne vi formentlig blive her i to år«, konstaterer Phillips. Sangeren havde oprindeligt regnet med at gå på scenen 10 gange. Ifølge Ticketmasters direktør Chris Edmonds har det internationale billetbureau aldrig oplevet noget lignende. »Vi taler somme tider om efterspørgsel uden fortilfælde, men i denne uge har vi oplevet et fænomen«, fastslår han. Jackson har meddelt, at »This Is It«-koncerterne i London bliver hans sidste på britisk grund. Der er dog ikke nødvendigvis tale om hans sidste optræden nogensinde. AEG Live luftede i sidste uge muligheden for at gentage successen i USA og ifølge Phillips skulle sangeren være positivt indstillet på dette. Del artiklen på Facebook, klik her
Har du en kommentar til artiklen? Så skriv din kommentar her:annonce
Kommentarer:Se kommentarer til andre artikler
Endnu ingen kommentarer til denne artikel
Klik her for at komme til forsiden med oversigt over nyeste annoncer og artikler. |
|||||||
Shopping
Artikler
|
| (C) WebAvisen.dk |