Gratis nyhedsbrev - Bliv tilmeldt WebAvisens gratis nyhedsbrev med konkurrencer, jobannoncer, boligannoncer m.m. - Klik her

Søg på WebAvisen.dk

Forsiden > INDLAND >

Find den bedste pris:
Pricerunner

Tiltrængt støtte til skolepatruljerne

  Udgivet: 10. august 2007 kl. 16:15 og er vist 869 gange   Bookmark and Share      Add to Google


Din kommentar

Har du en kommentar til artiklen? Så skriv din kommentar herunder.
Dit navn:

Din hjemmeside (valgfrit):

Kommentar:

Betingelser for kommentarer: Alle kommentarer bliver gennemgået inden publicering og WebAvisen.dk forbeholder sig ret til at afvise kommentarer.
Markér for at acceptere betingelser:

Kun cirka halvdelen af landets skoler har en skolepatrulje, og det er blevet stadig sværere at skaffe frivillige, som vil hjælpe deres kammerater sikkert i skole. Men nu får skolepatruljerne en tiltrængt håndsrækning.

Det er det kundeejede GF-Forsikring, som i anledning af sit 40 års jubilæum har samlet et gavebeløb på 104.060 kroner ind til skolepatruljernes arbejde. Pengene skal bl.a. bruges til at gøre mere ud af ”Skolepatruljernes Dag”, som er den årlige belønningstur for landets 20.000 skolepatruljebørn.

Yderst tiltrængt støtte
- Ordningen har utrolig få ressourcer at gøre godt med, samtidig med at skolerne har store problemer med at skaffe frivillige. Mange steder har man været nødt til at gå helt ned i 5.-6. klasse for at finde børn, der vil stå vagt og hjælpe deres kammerater sikkert i skole, siger vicedirektør i Rådet for Større Færdselssikkerhed, Michael Vendelbo og fortsætter:
- GF´s støtte er yderst tiltrængt. Belønningsturen til Tivoli og Legoland er nemlig afgørende for, at ordningen overhovedet kan holdes kørende. Hvis ikke vi havde den ”gulerod”, ville det hurtigt være slut med skolepatruljer i Danmark.

Forældrene skaber farlige situationer
Hos Færdselspolitiet vækker det bekymring, at det er blevet sværere at skaffe frivillige skolepatruljer. Politiet værdsætter og anerkender nemlig skolepatruljernes store indsats, der i høj grad er medvirkende til at øge sikkerheden for eleverne på vejene omkring skolerne. En indsats, der er mere brug for end nogensinde - paradoksalt nok på grund af børnenes forældre.

- Alt for mange forældre kører for stærkt, og alt for mange overholder ikke standsnings- og parkeringsreglerne ved skolerne, når de afleverer og henter deres børn, siger vicepolitiinspektør i Færdselspolitiet, Peder Pedersen.
- Forældrenes kørsel medfører vanskelige arbejdsbetingelser og mange farlige situationer for skolepatruljerne og dermed for de børn, der skal sikres.

Helt utilfredsstillende udvikling
- Vi vil gerne vise vejen til en større trafiksikkerhed i Danmark, siger Mogens Dreyer, adm. direktør i GF-Forsikring. Da GF for nylig fejrede sit 40 års jubilæum, opfordrede man gæsterne til at støtte skolepatruljerne i stedet for at give en gave. På den konto har GF samlet 104.060 kroner ind.

- Det er helt utilfredsstillende, at kun hver anden skole har en skolepatrulje. Derfor håber vi, at vi med vores støtte kan påvirke udviklingen i en ny og bedre retning.

Sikring af skolevejene er et højt prioriteret indsatsområde for Færdselspolitiet, der hvert år laver målrettede indsatser over to-tre uger i forbindelse med skolestarten efter sommerferien. Disse målrettede indsatser har bl.a. til formål at lære og kontrollere "nye forældres" adfærd på skolevejen. Derudover skal indsatsen understøtte skolepatruljerne i deres arbejde.


<-- Læs forrige
Ny vært i Aftenshowet
Læs næste -->
Spam stiger, men belønningen falder
  


Endnu ingen kommentarer til denne artikel




Nyhedsbrev

Bliv tilmeldt WebAvisens gratis nyhedsbrev, der udsendes hver onsdag. Nyhedsbrevet indeholder de nyeste annoncer fra job, bolig- og annoncemarkedet samt nye konkurrencer.



Klik her for at komme til forsiden med oversigt over nyeste annoncer og artikler.




WebAvisen.dk - Online annonceavis



(C) WebAvisen.dk

WebAvisen.dk udgives af Peak Production, 4760 Vordingborg

WebAvisens politik til beskyttelse af personlige oplysninger