Gratis nyhedsbrev - Bliv tilmeldt WebAvisens gratis nyhedsbrev med konkurrencer, jobannoncer, boligannoncer m.m. - Klik her

Søg på WebAvisen.dk

Forsiden > GADGETS & ELEKTRONIK >

Find den bedste pris:
Pricerunner

Spam stiger, men belønningen falder

  Udgivet: 10. august 2007 kl. 16:16 og er vist 1490 gange   Bookmark and Share      Add to Google


Din kommentar

Har du en kommentar til artiklen? Så skriv din kommentar herunder.
Dit navn:

Din hjemmeside (valgfrit):

Kommentar:

Betingelser for kommentarer: Alle kommentarer bliver gennemgået inden publicering og WebAvisen.dk forbeholder sig ret til at afvise kommentarer.
Markér for at acceptere betingelser:

Det seneste år har vi set en utrolig vækst i antallet af spammail sendt til virksomheder i Danmark, Norge og Sverige. Spamfiltrene bliver bedre og bedre, og derfor sender  spammerne flere og flere spammails afsted. Men er det stadig en god forretning at være spammer?

I dag bliver mere end 35 millioner e-mails dagligt scannet for spam og virus af Skandinaviens førende udbyder af hostede sikkerhedsløsninger Comendo A/S. Omkring 90% af denne mængde er spam. For bare et år siden var tallet omkring 6 millioner om dagen. Så selv om vores kundekreds er steget til det tre-dobbelte på et år, er spammængden altså steget næsten til det seks-dobbelte. En af årsagerne hertil er, at spammerne får sværere og sværere ved at nå frem til internetbrugerne, og den procentdel af deres spam der når frem bliver derfor mindre og mindre. Spammerne ser sig derfor nødsaget til hele tiden at udsende flere spammails.

Bernard Balan, en af de første og mest berygtede spammere, kørte sin spamforretning ”one-stop-financial.com” fra Emsdale i Ontario, USA. I 1997-98 udsendte han omkring 30 millioner spammails dagligt og kunne tjene op til $10.000 om dagen på sin spamforretning. Forretningen kørte ned af bakke indtil 2002, hvor han kunne udsende spam til 240 millioner e-mail adresser, men kun omkring 15-20% ville komme frem, og hans indtjening var derfor faldet til omkring $250.

De fleste spamfiltre i dag fjerner mere end 90% af det spam, der sendes til internetbrugerne, og enkelte spamfriltre fjerner mere end 97% af spammængden. ”Vi har over flere måneder meget nøje målt vores spamfiltrering, og vi fjerner i gennemsnit 99,7% af det spam, der bliver sendt til vores kunder”, siger chef for salgsafdelingen i Comendo, Harry Ellerup Lassen. ”Hvis spammerne i 2002 klagede over at kun 20% af deres spammail kom frem, er de nok langt fra tilfredse med, at det nu kun er 0-3%, der kommer frem”, afslutter Harry Ellerup Lassen.

Harry Ellerup Lassen undres også over den stigende mængde spam: ”Der er det seneste år blevet arresteret rigtigt mange stor-spammere, altså flere af dem der står registreret på ROKSO listen, (liste over verdens værste spammere som vedligeholdes af Spamhaus.org), men det virker som om, at hver gang der stoppes en stor-spammer, dukker der to nye op. I vores første 2-3 år som anti-spam virksomhed (Comendo startede op i 2002) fulgte stigningen i spam meget godt i trit med stigningen af kunder, men det er ikke gældende mere, nu er forholdet fordoblet, og det er foruroligende. Omvendt kan det være spammernes sidste krampetrækninger, for vi har faktisk ret godt fat på at detektere og blokere, næsten alle de mails de udsender.”

Men spamfiltrene er langt fra spammernes eneste problem. Det bliver sværere og sværere at finde steder, der vil udsende deres reklamemails. De steder der tillader det er ofte ejet af ex-spammere, der godt ved, at de kan tage en mindre formue for deres services, og de tjener derfor gode penge på deres tidligere ”kolleger”. Derfor ser vi en stigning i samarbejdet mellem spammere og hackere/virusprogrammørerer, der har kontrol over de såkaldte bot-nets. Et bot-net er et stort netværk af oftest private computere, der er hemmeligt inficeret med et program, der kan kontrolleres af bot-net ejeren. Programmet kan f.eks. udsende spam, phishing, udføre DDoS angreb og meget andet.

Derudover er lovgivningen blevet strammet meget de sidste fem år, og flere og flere af verdens mest aktive og berygtede spammere er blevet anholdt og skal flere år i fængsel samt betale enorme bøder. F. eks. er superspammer Jeremy Jaynes i 2006 blevet idømt 9 års fængsel for at udsende millioner af spammails. Howard Carmack fik 7 års fængsel, og så skal han betale $16,4 millioner i erstatning til blandt andet EarthLink - en amerikansk ISP.

I spammernes mere og mere sofistikerede forsøg på at nå deres målgruppe er billedspam, pdfspam og videospam den sidste nye taktik i kampen for at snyde de professionelle spamfiltre. I fremtiden vil spammerne ikke kun udsende deres spam i billeder, pdf dokumenter eller video, men også forsøge sig med andre veje såsom spam over IP telefoni, MSN Messenger eller SMS og MMS. Indtil videre har vi i Skandinavien været forholdsvis forskånet, da vi ikke er et specielt stort marked sammenlignet med f.eks. Tyskland eller England. Men vær forberedt, der kommer mere og mere spam!

www.comendo.dk


<-- Læs forrige
Tiltrængt støtte til skolepatruljerne
Læs næste -->
Hollywood skuespilleren Angelina Jolie har afvist, at føre valgkamp for at blive den første kvindelige amerikanske præsident, fordi hun nyder sin frihed for meget
  


Endnu ingen kommentarer til denne artikel




Nyhedsbrev

Bliv tilmeldt WebAvisens gratis nyhedsbrev, der udsendes hver onsdag. Nyhedsbrevet indeholder de nyeste annoncer fra job, bolig- og annoncemarkedet samt nye konkurrencer.



Klik her for at komme til forsiden med oversigt over nyeste annoncer og artikler.




WebAvisen.dk - Online annonceavis



(C) WebAvisen.dk

WebAvisen.dk udgives af Peak Production, 4760 Vordingborg

WebAvisens politik til beskyttelse af personlige oplysninger