Forsiden > ANDET >SKAT hjælper nethandel ved at slå ned på fuskUdgivet: 6. januar 2010 kl. 09:38 og er vist 1813 gangeSKATs jagt på ”fuskere” på nettet er til gavn for både forbrugere og netbutikker, så FDIH støtter op om jagten på momsunddragere og andre, der ikke overholder reglerne. ”Når SKAT slår ned på handlende, der ikke betaler moms eller driver tvivlsomme netbutikker fra udlandet for at omgå danske regler, så har alle lovlydige aktører, både netbutikker og forbrugere, glæde af det,” siger adm. direktør Annette Falberg fra FDIH, Foreningen for Distance- og Internethandel. Hendes kommentar er rettet mod den indsats, som SKATS e-handelsgruppe gør for at få fat i forskellige ”fuskere”, der fx via salg på auktionssider forsøger at unddrage sig momsbetaling, selv om de reelt driver en forretning. ”Der skal være lige vilkår i nethandel, så de lovlydige erhvervsdrivende ikke skal kæmpe mod dem, der unddrager sig moms eller omgår forbrugerbeskyttelsesregler. Det er i alles interesse, at forbrugerne også kan være trygge ved, at reglerne bliver overholdt,” fastslår Annette Falberg. ”Langt hovedparten af netbutikkerne er lovlydige, og fx på auktionssites gøres der en indsats for at komme de uredelige handlende til livs med validering af adresse og lignende. Den form for selvregulering har SKAT og de nethandlende en fælles interesse i. Eller finder vi de ulovlige handlende via tjek af betalingsstrømme, søgerobotter og omtale på nettet, så det er ikke så svært at identificere dem, fortæller Carsten Grøngaard, leder af SKATS e-handelsgruppe. ”Vi er dog opmærksomme på, at der kan være faldgruber for lovlydige netbutikker omkring beregning af moms fx ved fragt og salg til udlandet, og derfor arbejder vi på at etablere bedre information om reglerne,” fortæller Carsten Grøngaard. FDIH hilser SKATs initiativ velkomment og har tilbudt at indgå i en dialog om bedre oplysning. Kilde: FDIH Del artiklen på Facebook, klik her
Har du en kommentar til artiklen? Så skriv din kommentar her:annonce
Kommentarer:Se kommentarer til andre artikler
Endnu ingen kommentarer til denne artikel
Klik her for at komme til forsiden med oversigt over nyeste annoncer og artikler. |
|||||||
Shopping
Artikler
|
| (C) WebAvisen.dk |