WebAvisen.dk - Online nyheder

<-- Læs forrige
Fremtidens bud på energirigtige dørfyldninger
Læs næste -->
Canal Digital øger kapaciteten for HD

Forsiden > ANDET >



Nyt site skaber orden i et kaotisk jobmarked

Udgivet: 29. oktober 2009 kl. 21:30 og er vist 1823 gange

Et nyt mødested på nettet skal bygge bro mellem virksomheder, der mangler de rette folk til at løse opgaver for dem, og freelancere på jagt efter nye opgaver. Amino Freelancer vil skabe orden i ellers kaotisk jobmarked, siger en af stifterne, Martin Thorborg.

”Der er virksomheder, der hver dag kontakter mig og siger: Vi skal have lavet en hjemmeside, men vi aner ikke, hvem vi skal tage. Dér vil vi prøve at skabe et overblik for virksomhederne over, hvilke kompetencer der faktisk findes, og hvor de er,” siger Martin Thorborg.

Sammen med fire andre står han bag det nye mødested på nettet for freelancere og virksomheder på jagt efter kvalificeret arbejdskraft. Med Amino Freelancer vil de skabe Danmarks største mødested for freelancere og virksomheder der har en opgave der skal løses.

”Vores mission er at bringe orden i kaos og prøve at hjælpe de freelancere, der kan deres kram og leverer en professionel vare til tiden. At give dem verdens bedste muligheder for at sælge deres freelanceprodukter. Og så give virksomhederne en mulighed for at vælge de bedste freelancere til lige præcis det job, de har,” siger Martin Thorborg.

På amino.dk/freelancer kan virksomheder udbyde opgaver, de mangler at få løst, og freelancere kan oprette en profil. Her kan freelancerne bl.a. linke til egen hjemmeside, eller de kan vise eksempler på deres arbejde.

Efter hvert samarbejde mellem en freelancer og en virksomhed skal begge parter evaluere hinanden på fem punkter, fx om arbejdsgiveren betalte til tiden, eller om freelanceren leverede det lovede arbejde. På den måde får både virksomheder og freelancerne også et værktøj til at vurdere en kommende samarbejdspartner.

”Det er klart, for de virksomheder, som betaler til tiden og opfører sig ordentligt, vil det være et kæmpe plus at freelancerne rater dem som en god samarbejdspartner,” siger Martin Thorborg. Han peger på, at e-bay bl.a. er blevet så populært, fordi de gode købere eller sælgere tydeligt fremstår som gode at handle med.

Amino, der har Nicolai Frisch som administrerende direktør, får hver måned besøg af 120.000 forskellige erhvervsfolk. Her debatterer de om iværksætteri, hjælper hinanden med alverdens problemer for selvstændige og ikke mindst leder efter kompetente folk til at løse enkelte opgaver for virksomheden.

Amino Freelancer finder du her: www.amino.dk/freelancer


Del artiklen på Facebook, klik her






Har du en kommentar til artiklen? Så skriv din kommentar her:

Dit navn: Din hjemmeside (valgfrit):

Kommentar:

Betingelser for kommentarer: Alle kommentarer bliver gennemgået inden publicering og WebAvisen.dk forbeholder sig ret til at afvise kommentarer.
Markér for at acceptere betingelser:      

annonce
<-- Læs forrige
Fremtidens bud på energirigtige dørfyldninger
Læs næste -->
Canal Digital øger kapaciteten for HD


Endnu ingen kommentarer til denne artikel


Klik her for at komme til forsiden med oversigt over nyeste annoncer og artikler.



Søg på WebAvisen.dk


Shopping
Artikler
(C) WebAvisen.dk

WebAvisen.dk udgives af Peak Production, 4760 Vordingborg

WebAvisens politik til beskyttelse af personlige oplysninger


PeakCounter