WebAvisen.dk - Online nyheder

<-- Læs forrige
Canal Digital styrker HD førerposition
Læs næste -->
Få hjælp til at flytte webhotel

Forsiden > PRODUKTNYHEDER >



Ny kogebog skal lære danskerne at lave klimavenlig mad

Del artiklen på Facebook, klik her

Udgivet: 1. september 2009 kl. 10:10 og er vist 761 gange

Tirsdag den 1. september udgiver FDB og Gyldendal Klimakogebogen. På en indbydende og let tilgængelig facon viser bogen, hvordan man kan tilgodese klimaet, når man bestemmer menuen, indkøber råvarer og når man tilbereder måltidet. Klimakogebogen er på 168 sider og sælges fra i dag i hele landet for kr. 75,-. Samtidig inviteres forbrugerne til at vise, hvordan de laver klimamad på et nyt web-univers.

Klimakogebogen er tænkt som en håndsrækning til den almindelige danske husholdning.
Op imod 30 procent af CO2-udledningen i den vestlige verden stammer fra fødevareproduktion. Bogen viser enkelt og indbydende de små ting, vi alle sammen kan gøre i vores hverdag. Derfor lanceres bogen under mottoet ”Red lidt af verden mellem 5 og 7”.

Klimakogebogen sætter fokus på klimavenlig adfærd i køkkenet og ved køledisken og giver opskriften på små kulinariske hverdagseventyr. Klimakogebogen er delt op i syv afsnit; Transport, spild, handl lokalt, ernæring, forberedning, mindre kød, sæsoner. Og til hvert kapitel og årstid er der en komplet indkøbsliste til en hel uge - der er konstrueret, så man undgår spild.

”Det har været vigtigt for os ikke at løfte pegefingre og rynke bryn. Klimaproblemerne er tunge og alvorlige - og typisk føler man sig lidt afmægtig overfor dem. Med bogen ønsker vi at gøre det let og sjovt og oven i købet velsmagende for den enkelte at bidrage til et bedre klima,” siger Thomas Bagge Olesen, adm. direktør for FDB.

Det er med den begrundelse, at FDB samtidig med bogen lancerer et finurligt og hyggeligt web-univers - www.redlidtafverden.nu. Her inviteres forbrugerne til at deltage i en stor konkurrence om 50.000 kr. ved at vise, hvordan man ”redder lidt af verden mellem 5 og 7.” Bidraget kan man enten give som en ?lm eller skrive en sang over melodierne fra tre danske festsangsklassikere. Alle har mulighed for at stemme på deres favoritter, og de fem største stemmeslugere går videre uge for uge.

Klimakogebogen er blevet til i et samarbejde mellem FDB og Gyldendal og sælges fra den 1. september i Kvickly, SuperBrugsen, Lokal og Dagli´ Brugsen samt i boghandlere over hele landet.

Læs mere om Klimakogebogen og konkurrencen på: www.fdb.dk eller gå ind på www.redlidtafverden.nu

Kilde: FDB



<-- Læs forrige
Canal Digital styrker HD førerposition
Læs næste -->
Få hjælp til at flytte webhotel




Har du en kommentar til artiklen? Så skriv din kommentar her:

Dit navn: Din hjemmeside (valgfrit):

Kommentar:

Betingelser for kommentarer: Alle kommentarer bliver gennemgået inden publicering og WebAvisen.dk forbeholder sig ret til at afvise kommentarer.
Markér for at acceptere betingelser:      


Endnu ingen kommentarer til denne artikel


Annoncemarked    Job    Bolig    Konkurrencer

Klik her for at komme til forsiden med oversigt over nyeste annoncer og artikler.



Søg på WebAvisen.dk


Shopping
Artikler
(C) WebAvisen.dk

WebAvisen.dk udgives af Peak Production, 4760 Vordingborg

WebAvisens politik til beskyttelse af personlige oplysninger


PeakCounter