Forsiden > INDLAND >Nu kan du blive softwareudvikler på kun tre år på universitetet Del artiklen på Facebook, klik her
Udgivet: 23. maj 2007 kl. 10:25 og er vist 1203 gange Den 24. august 2007 slår IT-Universitetet i København dørene op for sit første hold bachelor-studerende. Den nye uddannelse hedder bacheloruddannelse i Softwareudvikling og kombinerer softwarekonstruktion med kommunikation, samarbejde og forståelse for forretning og organisationer. Som noget nyt er uddannelsen designet til at give erhvervskompetence allerede efter tre års studier, og IT-Universitetet forsøger på denne måde at imødegå it-branchens mangel på højtuddannede inden for it. - Uddannelsen er udviklet på baggrund af en dialog med it-branchen om, at der er behov for at uddanne en ny type softwareudviklere, siger professor Peter Sestoft, som er fagligt ansvarlig for den nye uddannelse. En moderne softwareudvikler skal kunne samarbejde med andre udviklere, kommunikere med brugere, leverandører og kunder, og have en god forståelse for de forretningsmæssige muligheder, it giver. Det kræver stærke analytiske evner, en solid teoretisk ballast og praktisk erfaring med softwareudvikling i teams. Det er de kompetencer, vi med den nye uddannelse vil udvikle hos de studerende. Der er plads til 40 studerende på uddannelsens første hold, som har studiestart i slutningen af august 2007. Vi glæder os meget til at tage imod det første hold bachelorstuderende på IT-Universitetet, fortæller projektleder Trine Eltang. De nye studerende får rig mulighed for at påvirke både undervisningen og uddannelsens fysiske og praktiske rammer. Eksempelvis vil der hvert semester blive udpeget to studerende, som jævnligt mødes med underviserne for at sikre en god dialog og bedst muligt udbytte af undervisningen. Desuden håber vi, at de nye studerende har lyst til at være med til at indrette den del af bygningen, som er forbeholdt dem, siger Trine Eltang, som understreger, at det er vigtigt at fremme et sjovt og godt stu-diemiljø, der giver de studerende lyst til at engagere sig både fagligt og socialt. Bacheloruddannelsen i Softwareudvikling giver direkte erhvervskompetence og adgang til kandidatuddannelser i it. Ansøgning om optagelse sker gennem Den Koordinerede Tilmelding. Ansøgningsfristen er den 5. juli kl. 12.00. Optagelse forudsætter en gymnasial uddannelse og gode karakterer i matematik og engelsk. Få mere information på www.itu.dk/bachelor
Har du en kommentar til artiklen? Så skriv din kommentar her:Kommentarer:Se kommentarer til andre artikler
Endnu ingen kommentarer til denne artikel
Klik her for at komme til forsiden med oversigt over nyeste annoncer og artikler. |
|||||||
Shopping
Artikler
|
| (C) WebAvisen.dk |