WebAvisen.dk - Online nyheder

<-- Læs forrige
Slut med dyre regninger på udlandstelefoni
Læs næste -->
Ny type persienner opsættes og flyttes uden brug af værktøj

Forsiden > ANDET >



Mike Tramp ambassadør for ASF-Dansk Folkehjælp

Udgivet: 28. september 2009 kl. 09:13 og er vist 1093 gange

Mike Tramp, kendt fra All Stars 2009 og tidligere forsanger i Mabel og White Lion, er fra i dag det nyeste medlem af ASF-Dansk Folkehjælps ambassadørkorps.

Mike Tramp udtaler:
-   I min verden er omsorg og næstekærlighed nogle af de allervigtigste værdier. Derfor sagde jeg ja med det samme da jeg blev spurgt, om jeg havde lyst til at repræsentere ASF-Dansk Folkehjælp som goodwill ambassadør. Organisationen gør et virkeligt stort stykke arbejde for at hjælpe mennesker i nød både i Danmark og i udlandet. Jeg er især imponeret over ASF-Dansk Folkehjælps sociale arbejde og organisationens store indsats for at udbrede kendskabet til førstehjælp i Danmark.

ASF-Dansk Folkehjælp arrangerer hvert år ferieophold for bl.a. enlige forsørgere, udsatte familier og ældre. Formålet med ferieopholdene er dobbelt, dels er de et tiltrængt afbræk i hverdagen for mennesker, der ellers ikke ville have mulighed for at tage på ferie, dels fungerer de som afsæt for en langsigtet indsats, hvor ASF-Dansk Folkehjælp hjælper deltagerne med at danne nye relationer, de kan drage nytte af i deres hverdag.
Senest har ASF-Dansk Folkehjælp sat fokus på udbredelsen af førstehjælp i de danske folkeskoler. Således har organisationen i denne sammenhæng udviklet målrettet undervisningsmateriale, introduceret interaktive førstehjælpsundervisning og uddannet folkeskolelærer til førstehjælpsinstruktører, mere herom kan ses på den særlige hjemmeside av-av.nu

Mike Tramp udtaler:
-   Det er ikke nogen hemmelighed at jeg igennem mit liv har oplevet flere af tilværelsens skyggesider, så jeg ved om nogen hvor vigtigt det arbejde er som ASF-Dansk Folkehjælp udfører. At de samtidig arbejder ud fra en filosofi om ikke kun at yde bistand, men også støtte mennesker så de kan hjælpe sig selv og andre gør kun, at jeg glæder mig endnu mere til at samarbejde med ASF-Dansk Folkehjælp.

Generalsekretær for ASF-Dansk Folkehjælp, Klaus Nørlem, udtaler:
-   Vi er stolte over at kunne byde Mike Tramp velkommen som ambassadør for ASF-Dansk Folkehjælp. Vi kender alle Mike som en farverig person med et brændende engagement, og vi er glade for, at han har lyst til at hjælpe os med at skabe opmærksomhed omkring vores arbejde. Mike vil med udnævnelsen som ny ambassadør indtræde i organisationens nu 15 mand store ambassadørgruppe.

Kilde: ASF-Dansk Folkehjælp


Del artiklen på Facebook, klik her






Har du en kommentar til artiklen? Så skriv din kommentar her:

Dit navn: Din hjemmeside (valgfrit):

Kommentar:

Betingelser for kommentarer: Alle kommentarer bliver gennemgået inden publicering og WebAvisen.dk forbeholder sig ret til at afvise kommentarer.
Markér for at acceptere betingelser:      

annonce
<-- Læs forrige
Slut med dyre regninger på udlandstelefoni
Læs næste -->
Ny type persienner opsættes og flyttes uden brug af værktøj


Endnu ingen kommentarer til denne artikel


Klik her for at komme til forsiden med oversigt over nyeste annoncer og artikler.



Søg på WebAvisen.dk


Shopping
Artikler
(C) WebAvisen.dk

WebAvisen.dk udgives af Peak Production, 4760 Vordingborg

WebAvisens politik til beskyttelse af personlige oplysninger


PeakCounter