Forsiden > MUSIK >Michael Jacksons tidligere talskvinde Raymone Bain slæber sangeren i retten med krav om 44 millioner dollars, knap 247 millioner kroner.Udgivet: 7. maj 2009 kl. 17:50 og er vist 517 gangeBain, som er uddannet jurist, arbejdede for Jackson indtil 2005, hvor hans bror Randy fyrede hende, men året efter var hun tilbage i et nyt job som som direktør for Michael Jackson Company. Nu har Bain selv sagt op og anmoder retten i Washington DC om at tvinge sangeren til at udbetale de penge, hun mener at have tilgode. Ifølge Bain er Jackson løbet fra deres kontrakt, der sikrer hende 10 procent af overskuddet fra de aftaler, hun fik i hus til popstjernens virksomhed. Blandt de store projekter, Bain aldrig har fået penge for, er genudgivelsen af sangerens »Thriller«-album og hans comebackkoncerter i London til sommer. »Jeg er dybt skuffet over, at det er blevet nødvendigt at lægge sag an. Jeg har stor respekt for Michael Jackson, som jeg har arbejdet sammen med i mange år, men trods utallige forsøg har det desværre vist sig umuligt at klare denne sag i mindelighed. Jeg beklager oprigtigt, at Mr. Jackson har valgt ikke at overholde sine økonomiske forpligtelser«, hedder det i en udtalelse fra Bain. Det er anden gang i denne uge, Jackson bliver sagsøgt. Skuespillerinden Ola Ray kræver royalties for sin medvirken som sangerens kæreste i videoen til »Thriller«. Del artiklen på Facebook, klik her
Har du en kommentar til artiklen? Så skriv din kommentar her:annonce
Kommentarer:Se kommentarer til andre artikler
Endnu ingen kommentarer til denne artikel
Klik her for at komme til forsiden med oversigt over nyeste annoncer og artikler. |
|||||||
Shopping
Artikler
|
| (C) WebAvisen.dk |