Forsiden > MUSIK >Michael Jackson vil ankomme til sine forestående koncerter i London på spektakulær vis. Han vil sejle til O2 Arena.Udgivet: 25. marts 2009 kl. 19:24 og er vist 469 gangeSangeren indleder sit livecomeback den 8. juli og hans folk har ifølge den britiske frokostavis Daily Mirror kontaktet et flodbådsfirma med henblik på standsmæssig transport til spillestedet hver aften. Den tidligere Millennium Dome ligger ved bredden af Themsen i bydelen Greenwich og det vil Jackson angiveligt udnytte. »Han er vild med tanken om at komme sejlende. Han synes, det er glamourøst og meget James Bond-agtigt«, siger avisens anonyme kilde. Jackson giver 50 koncerter under overskriften »This Is It« og alt er udsolgt. Den russiske milliardær Oleg Deripaska har dementeret rygterne om, at han skulle have hyret Michael Jackson til en privat koncert i april. Deripaskas talsmand Sergej Babichenko kalder forfatteren Ian Halperins historie »fri fantasi«. Ifølge Halperin ville Jackson få 15 millioner kroner for ulejligheden og skulle tillige have forlangt, at der stod ni læger parat, hvis han skulle føle sig utilpas. »Skriverierne om Michael Jacksons optræden ved Oleg Deripaskas fest er baseret på usande informationer og har intet med virkeligheden at gøre«, fastslår talsmanden over for nyhedsbureauet WENN. Del artiklen på Facebook, klik her
Har du en kommentar til artiklen? Så skriv din kommentar her:annonce
Kommentarer:Se kommentarer til andre artikler
Endnu ingen kommentarer til denne artikel
Klik her for at komme til forsiden med oversigt over nyeste annoncer og artikler. |
|||||||
Shopping
Artikler
|
| (C) WebAvisen.dk |