Forsiden > MUSIK >Michael Jackson ejendele på auktionUdgivet: 18. februar 2009 kl. 16:20 og er vist 700 gangeDen tidligere popkonges planlagte auktion omfatter musikpriser, guld- og platinplader, en specialbygget Harley Davidson-motorcykel, en Rolls Royce-limousine udsmykket med 24 karats guld og en hvid krystalbesat handske, Jackson bar ved en optræden med »Billie Jean« tilbage i midten af 1980erne. Julien´s Auctions står for det fem dage lange salg og selv auktionshusets erfarne eksperter blev forbavsede, da det gik op for dem, hvor mange ting, den tidligere popkonge har gemt på gennem årene. »Michael Jackson samler på alt. Vi har aldrig set en samling så stor og excentrisk som hans«, fortæller direktør Darren Julien. Blandt de mere specielle katalognumre vil køberne kunne finde sokker med rhinstenskant fra 1981, en basketbold med Michael Jordans autograf og en fløjelskappe, Jackson fik af sine børn til Fars Dag i 1998. Auktionen, der skal skal dække en del af sangerens gæld, begynder den 21. april og kan følges på amerikansk TV. Del artiklen på Facebook, klik her
Har du en kommentar til artiklen? Så skriv din kommentar her:annonce
Kommentarer:Se kommentarer til andre artikler
Endnu ingen kommentarer til denne artikel
Klik her for at komme til forsiden med oversigt over nyeste annoncer og artikler. |
|||||||
Shopping
Artikler
|
| (C) WebAvisen.dk |