Forsiden > MUSIK >Lady GaGas regeringstid på toppen af den europæiske singlehitliste er slut. Del artiklen på Facebook, klik her
Udgivet: 13. juni 2009 kl. 22:21 og er vist 871 gange Efter 14 uger på førstepladsen sender Black Eyed Peas og deres »Boom Boom Pow« sangerindens megahit »Poker Face« ned som nummer to. Pussycat Dolls´ udgave af A.R. Rahmans Oscar-belønnede »Jai Ho!« fra »Slumdog Millionaire« indtager trediepladsen. Den europæiske album-top tre er uforandret fra sidste uge. Green Days nye CD »21st Century Breakdown« ligger øverst på listen foran Eminem og hans comebackplade »Relapse« med Eros Ramazzottis seneste udspil »Ali E Radici« på trediepladsen. Eneste nyhed i top 10 kommer fra den skotske sanger Paolo Nutini. Hans nye album »Sunny Side Up« går ind som nummer fire. Hjemme i USA sidder Black Eyed Peas for tiende uge i træk tungt på singlehitlistens førsteplads med »Boom Boom Pow«. Rapperen Pitbull og hans »I Know You Want Me (Calle Ocho)« rykker op på andenpladsen, men formår ikke at rokke hip-hop-gruppen. Trediepladsen går til Keri Hilsons samarbejde med Kanye West og Ne-Yo på skæringen »Knock You Down«. Mitchel Musso fra »Hannah Montana« tegner sig for ugens højest placerede nyhed på Billboards Hot 100. Hans single »Hey« går ind som nummer 70. Har du en kommentar til artiklen? Så skriv din kommentar her:Kommentarer:Se kommentarer til andre artikler
Endnu ingen kommentarer til denne artikel
Klik her for at komme til forsiden med oversigt over nyeste annoncer og artikler. |
|
Shopping
Artikler
|
| (C) WebAvisen.dk |