Forsiden > ANDET >Krisen hjælper underbuksesalg Del artiklen på Facebook, klik her
Udgivet: 27. april 2009 kl. 21:37 og er vist 450 gange Den økonomiske krise giver sig de særeste udslag. En opgørelse fra den britiske stormagasinkæde Debenhams viser således, at salget af gammeldags herreunderbukser er steget markant det seneste halve år. Virksomheden oplyser, at der i den forløbne måned er solgt flere traditionelle underhylere med gylp end boksershorts og de såkaldte tights. Det er første gang siden starten af 1990erne, hvor Storbritannien sidst var ramt af recession. »Det er den slags underbukser, vores fædre gik med«, påpeger Debenhams´ talsmand Ed Watson og forsøger sig med et bud på en forklaring: »De giver formentlig en større oplevelse af sikkerhed end løstsiddende boksershorts og det er måske det, mænd har brug for at føle i svære tider«. Verdensøkonomiens tilstand kan som regel også aflæses på kvindernes kjolelængder og ifølge modehistorikeren James Laver gælder det her som tommelfingerregel, at jo værre det går, jo længere bliver skørterne.
Har du en kommentar til artiklen? Så skriv din kommentar her:Kommentarer:Se kommentarer til andre artikler
Endnu ingen kommentarer til denne artikel
Klik her for at komme til forsiden med oversigt over nyeste annoncer og artikler. |
|||||||
Shopping
Artikler
|
| (C) WebAvisen.dk |