Forsiden > MUSIK >Justin Timberlake og Britney Spears bliver genforenet i aften Del artiklen på Facebook, klik her
Udgivet: 6. november 2008 kl. 16:19 og er vist 1093 gange Popdronningen spiller for et udsolgt Dodgers Stadium og har overtalt det tidligere kærestepar til at give et par numre. Timberlake medvirker på Madonnas single »4 Minutes« og Spears har leveret en lille videofilm, der spiller i baggrunden ved sangerindens koncerter på hendes »Sticky & Sweet«-verdensturné. Sidst Britney var på scenen sammen med Madonna, var ved MTV Video Music Awards i 2003, hvor de to kvinder udvekslede et meget omtalt kys. Det var ventet, at Spears ville dukke op ved musikkanalens europæiske prisuddeling i Liverpool i aften, men hun vælger at blive i LA og optræde sammen med sin ekskæreste og Madonna. De to gæstestjerner skulle have været en overraskelse, men »American Idol«-værten Ryan Seacrest kom til at røbe hemmeligheden, da han var gæst på en lokalradio i går eftermiddags. Madonna spillede i San Diego på valgaftenen tirsdag og tilegnede Barack Obama sin koncert. Sangerinden havde et kæmpebillede af den nyvalgte præsident bag sig.
Har du en kommentar til artiklen? Så skriv din kommentar her:Kommentarer:Se kommentarer til andre artikler
Endnu ingen kommentarer til denne artikel
Klik her for at komme til forsiden med oversigt over nyeste annoncer og artikler. |
|||||||
Shopping
Artikler
|
| (C) WebAvisen.dk |