WebAvisen.dk - Online nyheder

<-- Læs forrige
Microsofts nye browser sætter indhold i centrum
Læs næste -->
WebAvisen.dk/Marked - nu også på din Android mobil

Forsiden > MUSIK >



Jokeren, ”Ålen” og venner vender plader på Montmartre

Del artiklen på Facebook, klik her

Udgivet: 16. marts 2011 kl. 20:53 og er vist 1368 gange

Jokeren, Peter Ålbæk Jensen og Kristian Leth er blot nogle af de kulturpersonligheder, som hver onsdag fra den 6. april gratis vender deres favorit-jazzplader på Montmartre. Initiativet er søsat af Montmartres nyligt tiltrådte kreative ledelse med Benjamin Koppel i spidsen og er det første af en række initiativer, som skal skabe større interesse for Montmartre blandt det yngre publikum.

Nørregade-ånden vækkes til live
Siden jazzklubben i Store Regnegade genåbnede for snart et år siden, har jazzelskere kunne opleve en perlerække af de største nationale og internationale jazznavne - præcis som under klubbens første periode fra 1959-1976. I perioden hvor klubben flyttede til Nørregade fortsatte klubben ikke blot med at være populær blandt jazz-elskere, den blev også populær blandt især unge mennesker, som frekventerede stedets natklub, Nat Diskotek, som blev kendt for sit trendsættende og eksperimenterende musikvalg. Nu vækkes Nørregade-ånden til live igen med konceptet Desert Island Jazz, hvor fremtrædende musikere og kulturpersonligheder tager deres favorit-jazzplader med ind på Montmartre og spiller pladerne for publikum hver onsdag fra den 6. april.
 
Plader man ville tage med på en øde ø
Konceptet er født ud fra tanken om hvilke jazzplader kulturpersonlighederne ikke kan leve uden og ville tage med på en øde ø. Under disse DJ-sessions vil kulturpersonlighederne fortælle baggrunden for hvorfor de spiller lige nøjagtig de plader og numre de spiller. Første pladevender bliver DJ´en og kornetisten Kasper Tranberg, som gennem de sidste 10 år har markeret sig som en fanden-i-voldsk musiker med en særdeles eksperimenterende tilgang til musikken.
 
Montmartre skal både være for unge og ældre
”Montmartre skal ikke kun være for folk med gråt hår i toppen og penge på lommen, så derfor håber vi at unge mennesker vil tage godt imod de initiativer vi kommer med i den kommende tid, herunder Desert Island Jazz-konceptet og cocktailkonceptet som vi også netop har lanceret” udtaler musikchef i Montmartre, Benjamin Koppel.
 
Blandt de gæsteoptrædende jazz-DJs der vil kunne opleves fremover er: Kasper Tranberg, Sigurd Barrett, Alex Riel, Katrine Madsen, Jesper Bodilsen, Peter Aalbæk Jensen alias ”Ålen”, Stefan Pasborg, Kristian Leth, Benjamin Koppel, Hans Ulrik og Jesper Dahl alias ”Jokeren”.
 
Kilde: Jazzhus Montmartre


<-- Læs forrige
Microsofts nye browser sætter indhold i centrum
Læs næste -->
WebAvisen.dk/Marked - nu også på din Android mobil




Har du en kommentar til artiklen? Så skriv din kommentar her:

Dit navn: Din hjemmeside (valgfrit):

Kommentar:

Betingelser for kommentarer: Alle kommentarer bliver gennemgået inden publicering og WebAvisen.dk forbeholder sig ret til at afvise kommentarer.
Markér for at acceptere betingelser:      


Endnu ingen kommentarer til denne artikel


Annoncemarked    Job    Bolig    Konkurrencer

Klik her for at komme til forsiden med oversigt over nyeste annoncer og artikler.



Søg på WebAvisen.dk


Shopping
Artikler
(C) WebAvisen.dk

WebAvisen.dk udgives af Peak Production, 4760 Vordingborg

WebAvisens politik til beskyttelse af personlige oplysninger


PeakCounter