WebAvisen.dk - Online nyheder

<-- Læs forrige
Nyt boligsite med gratis annoncering
Læs næste -->
OiSTER lancerer mobiltelefoni til lavpris

Forsiden > GADGETS & ELEKTRONIK >



iPhone sidder på over 60 % af medieomtalen

Udgivet: 14. juni 2010 kl. 10:07 og er vist 1387 gange

En analyse som PressWire har lavet for Mobilsiden.dk blandt 324 webmediers mobilomtaler i 2009 viser, at Apple iPhone fik godt 66 procent af omtalen, mens verdens største mobilproducent Nokia måtte nøjes med godt 11 procent.

Tallene skal sættes i forhold til, at iPhones markedsandel i Danmark er mellem 10 og 15 procent, målt inden for kategorien smartphones, mens Nokias markedsandel er 50-55 procent. Ser man bredt på hele mobilmarkedet, og ikke kun smartphones, ligger iPhones markedsandel nede omkring 3 procent.

Analysen fra Presswire viser også, at ikke teknologi-baserede medier som B.T., Politiken, Berlingske Tidende, TV 2, DR, Ekstra Bladet m.f. bidrager til en stor del af iPhone-omtalen. I disse brede medier ligger iPhones andel af medieomtalen, på op imod 80 procent.

- "Jeg var godt klar over Apple får meget medieomtale, men jeg troede slet ikke det var SÅ voldsomt, som Presswire-analysen viser. Alle medier bør nøje overveje, om alt denne gratis omtale, er berettiget. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at mange journalister er havnet i Apples effektive PR-saks. Det er en mobiltelefon Apple har produceret - ikke en dims der løser fx klodens klimaproblemer", siger John G. Pedersen, chefredaktør på online magasinet Mobilsiden.dk.

John G. mener at Apple, med den første iPhone i 2007, ændrede hele mobilmarkedet ved at vise, at avancerede funktioner som f.eks. internet på mobilen, kunne gøres let for alle. Apple lærte også de andre mobilproducenter vigtigheden af enkelthed og intuitiv funktionalitet.

- "Men det er meget lidt nytænkning som de efterfølgende iPhones har budt på - og da slet ikke noget der betyder, at de fortjener langt over halvdelen af medieomtalen på mobilområdet. Man laver kun en revolution på mobilmarkedet én gang, og den billet indløste Apple for tre år siden", siger John G. Pedersen.

Den fjerde mobiltelefon fra Apple, iPhone 4, sættes til salg i Danmark, senere på sommeren.

Kilde: www.mobilsiden.dk


Del artiklen på Facebook, klik her






Har du en kommentar til artiklen? Så skriv din kommentar her:

Dit navn: Din hjemmeside (valgfrit):

Kommentar:

Betingelser for kommentarer: Alle kommentarer bliver gennemgået inden publicering og WebAvisen.dk forbeholder sig ret til at afvise kommentarer.
Markér for at acceptere betingelser:      

annonce
<-- Læs forrige
Nyt boligsite med gratis annoncering
Læs næste -->
OiSTER lancerer mobiltelefoni til lavpris


Endnu ingen kommentarer til denne artikel


Klik her for at komme til forsiden med oversigt over nyeste annoncer og artikler.



Søg på WebAvisen.dk


Shopping
Artikler
(C) WebAvisen.dk

WebAvisen.dk udgives af Peak Production, 4760 Vordingborg

WebAvisens politik til beskyttelse af personlige oplysninger


PeakCounter