WebAvisen.dk - Online nyheder

<-- Læs forrige
PeakCounter er tilbage!
Læs næste -->
Det er snart slut med at lave mobiltelefoner på eget mobilværksted hos TDC

Forsiden > PRODUKTNYHEDER >



Internet Explorer 9 er sikrest

Del artiklen på Facebook, klik her

Udgivet: 19. juli 2011 kl. 13:19 og er vist 754 gange



En ny test af de mest anvendte browsere placerer
Internet Explorer 9 på en suveræn førsteplads, hvad angår sikkerhed.
Explorer er nemlig den browser, som er klart bedst til at vurdere, om en
given hjemmeside er befængt med skadelige programmer.

Internet Explorer er den sikre vinder i den seneste test af browser-sikkerhed
fra NSS Labs. Helt i top ligger Internet Explorer 9, som var i stand
til at stoppe 92 procent af den ondsindede programkode, den blev udsat
for, med sin URL-baserede filtrering. Aktiveres også den
applikations-baserede filtrering, når Explorer 9 op på en succesrate på
hele 100 procent. På andenpladsen kom Internet Explorer 8 med 90
procents succesfuld blokering, og først på den delte tredjeplads kommer
andre browsere i spil. Safari 5, Chrome 10 og Firefox 4 var hver især i
stand til at blokere for 13 procent af den uønskede programkode, mens
Opera 11 kun opsnappede 5 procent.

Hjemmesidens ry og rygte centralt

Testen fokuserer primært på browserens evne til at vurdere en hjemmeside på
baggrund af dens ry på nettet, herunder eksempelvis hvor længe siden har
eksisteret, om den tidligere har været forbundet med skadelige
programmer etc. Ry-baseret analyse er en kendt metode, især i
forbindelse med virusbeskyttelse og signaturer i sikkerhedsløsninger,
såsom IPS-signaturer og DNS-filtre. Metoden benyttes blandt andet til at
vurdere en fil, man ønsker at downloade. Er en fil fx Adobe Acrobat,
som den giver sig ud for at være? I en ry-baseret analyse undersøges
det, hvor filen kommer fra, og hvor mange gange den har været
downloadet.

Explorer kontra Firefox

Internet Explorer har i en længere periode været browseren, mange har elsket at
hade. Man har typisk udskiftet Explorer med Firefox, dels på grund af
sikkerhed og dels fordi Firefox ofte har introduceret nye features, som
giver en nemmere hverdag. I forhold til sikkerhed er Firefox´ resultat i
den nye test imidlertid ikke overbevisende. Når det gælder det testede
område er Explorer 8 og 9 de mest sikre browsere p.t., hvorimod Explorer
6 fortsat er meget usikker at gå på internettet på. Men betyder det så,
at hvis blot man anvender Explorer 9, så får man ikke længere
keyloggere, rootkit, trojanske programmer og andet uønsket ned på sin
PC?

Brugeren er fortsat det svage led

Undersøgelser viser, at 60 procent af Adobe Acrobat-brugerne ikke opdaterer deres
software til seneste version. Det gør dem sårbare - og også helt
opdaterede browsere kan være sårbare. Den store udfordring er stadig
brugeren, og hvad denne vælger at gøre, når der præsenteres en advarsel
og et valg. Hvis browseren vurderer, at noget rummer skadelig kode,
vælger brugeren så alligevel at downloade og installere programmet,
eller takker han nej? Uddannelse af brugeren er stadig afgørende - eller
måske en browser-konfiguration, hvor valget slet ikke præsenteres for
brugeren. Man bør også have en kendt sikkerhedspolitik, fuldt opdaterede
klienter og servere inklusive tredjeparts applikationer (Java, Adobe,
Quicktime) og som supplement en websikkerheds-løsning. Med sin seneste
version har Internet Explorer bestemt taget et stort skridt fremad mod
bedre browsersikkerhed, men der er fortsat en række udfordringer, før
alle kan gå sikkert på nettet.

Check om din browser er opdateret her

Kilde:
eSec Managed Security







<-- Læs forrige
PeakCounter er tilbage!
Læs næste -->
Det er snart slut med at lave mobiltelefoner på eget mobilværksted hos TDC




Har du en kommentar til artiklen? Så skriv din kommentar her:

Dit navn: Din hjemmeside (valgfrit):

Kommentar:

Betingelser for kommentarer: Alle kommentarer bliver gennemgået inden publicering og WebAvisen.dk forbeholder sig ret til at afvise kommentarer.
Markér for at acceptere betingelser:      


Endnu ingen kommentarer til denne artikel


Annoncemarked    Job    Bolig    Konkurrencer

Klik her for at komme til forsiden med oversigt over nyeste annoncer og artikler.



Søg på WebAvisen.dk


Shopping
Artikler
(C) WebAvisen.dk

WebAvisen.dk udgives af Peak Production, 4760 Vordingborg

WebAvisens politik til beskyttelse af personlige oplysninger


PeakCounter