WebAvisen.dk - Online nyheder

<-- Læs forrige
3Mobil-TV nu på Android
Læs næste -->
Verdens mindste Android-telefon

Forsiden > GADGETS & ELEKTRONIK >



Google og Rejseplanen sætter kollektiv transport på Google Maps

Udgivet: 25. maj 2010 kl. 10:16 og er vist 1253 gange

Nu kan man lægge en rejseplan direkte via Google Maps. Landsdækkende tidstabeller og ruter for kollektiv trafik fra www.Rejseplanen.dk findes nu også på Google Maps, så man nemt kan planlægge, hvordan man kommer rundt i landet eller byen. På Google Maps kan man allerede nu få rutevejledninger til fods og i bil. Med den nye såkaldte Transit-funktion i Google Maps kan man se alle tog, busser og metroer i hele landet.

"Danskerne er rigtigt gode til at kombinere forskellige transportformer, f.eks. cykel og tog, delebiler osv. Med Google Transit håber vi, at endnu flere opdager, hvor nemt det er, at lade bilen stå, skåne miljøet - og bruge de kollektive transportmidler" siger Peter Friis, direktør for Google i Danmark.

De nye funktioner er ved at være fuldt tilgængelige i Google Maps, hvor de ses som ikoner. Man kan f.eks. se hvor den nærmeste station eller det nærmeste stoppested er, se hvornår busser og toge kører, hvorhen osv. Man kan ved et enkelt klik også lægge en egentlig rejseplan. Rejseplanen.dk?s enestående samling af trafikinformationer gør Danmark til det første land i Europa, hvor alle rejseinformationer er samlet i Google Maps.

Danskerne søger i dag 3.200 gange i timen efter ?Rejseplanen? og efter forskellige termer der knytter sig til kollektiv trafik 4000 gange i timen, og det er vokset med ca. 30% årligt i det sidste år. Det som danskerne søger mest efter er bus- og togtider.

Mobilt og lokalt
Det bliver ekstra nemt for de mange brugere af mobiltelefonen at finde informationer i nærområdet, så man både kan finde frem til vennerne - eller til den restaurant, hvor man gerne vil mødes.

"Danskerne søger lokalt. Ca. 30% af alle søgninger på Google handler om noget lokalt og noget konkret. De skal finde en butik, en restaurant, en station. Netop kombinationen af relevante informationer om kollektiv trafik, geografi og internet er i mine øjne et smukt eksempel på, hvordan moderne teknologi kan berige vores hverdag", slutter Peter Friis, Google Danmark.

Implementeringen af de mange informationer er allerede begyndt, og brugerne vil løbende opleve, at funktionaliteten forbedres, og at der kommer flere detaljer med i løbet af den næste tid.

Vigtigt for Rejseplanen.dk
"For Rejseplanen er det endnu et vigtigt led i vores strategi om at være der, hvor brugeren er. Danskernes brug af Google på både internettet og mobiltelefoner er enormt, og naturligvis skal man også kunne se det nærmeste busstoppested her", siger Gert Frost, formand for Rejseplanen A/S. "For os er samarbejdet med Google et naturligt skridt mod at give alle danskere muligheden for at finde information om kollektiv trafik."

Google Transit-funktionen for Danmark er blevet til i samarbejde mellem Google, Rejseplanen og Schweiziske Netcetera.

Kilde: Google


Del artiklen på Facebook, klik her






Har du en kommentar til artiklen? Så skriv din kommentar her:

Dit navn: Din hjemmeside (valgfrit):

Kommentar:

Betingelser for kommentarer: Alle kommentarer bliver gennemgået inden publicering og WebAvisen.dk forbeholder sig ret til at afvise kommentarer.
Markér for at acceptere betingelser:      

annonce
<-- Læs forrige
3Mobil-TV nu på Android
Læs næste -->
Verdens mindste Android-telefon


Endnu ingen kommentarer til denne artikel


Klik her for at komme til forsiden med oversigt over nyeste annoncer og artikler.



Søg på WebAvisen.dk


Shopping
Artikler
(C) WebAvisen.dk

WebAvisen.dk udgives af Peak Production, 4760 Vordingborg

WebAvisens politik til beskyttelse af personlige oplysninger


PeakCounter