WebAvisen.dk - Online nyheder

<-- Læs forrige
Google cykel til søs i København
Læs næste -->
Sommergave: Vis dine digitale feriebilleder i et imponerende online fotoalbum – helt gratis!

Forsiden > PRODUKTNYHEDER >



GLS Pakke Shop nu tilgængelig i alle Bilka varehuse

Del artiklen på Facebook, klik her

Udgivet: 1. juli 2011 kl. 09:43 og er vist 935 gange

Alle der handler i Bilka, kan fra den 4. juli nu også sende eller afhente pakker. GLS åbner Pakke Shops i alle Bilkas 16 varehuse. Dansk Supermarked, som Bilka hører ind under, har indgået samarbejde med GLS Denmark, nummer to på det danske pakkedistributionsmarked.

Omkring seks millioner kunder besøger årligt Bilka. Fra på mandag har de nu ikke alene adgang til et omfattende varesortiment, men også til servicen i GLS Pakke Shops. Aftalen med Dansk Supermarked er ifølge Karsten Klitmøller, General Manager hos GLS Denmark, helt i forbrugerens ånd. Det er vigtigt for forbrugerne, hvad de bruger deres sparsomme fritid til. "Er de ude at handle, vil de have ordnet så mange ting som muligt på kortest mulig tid." At de nu også kan sende og modtage pakker i Bilka, er helt i tråd med denne holdning. "Vi er stolte over, at Dansk Supermarked har valgt os som partnere," siger Karsten Klitmøller.

Stærk placering af Pakke Shops
Placeringen af Pakke Shops i Bilka handler også om bekvemmelighed for kunderne. Der er altid let til parkering, og de lange åbningstider gør, at de kan modtage og sende pakker, når det passer bedst ind i deres tidsplan.

GLS Pakke Shop konceptet har været kendt i Danmark siden 2005, og for både privatpersoner og virksomheder, der sender pakker sporadisk, er dette en bekvem forsendelsesmulighed. GLS har opbygget et landsdækkende netværk af 575 Pakke Shops integreret i shop-in-shop-løsninger indenfor forskellige detailkæder.

Trend at afhente pakker i Pakke Shop
"Pakke Shops er faktisk endnu vigtigere som afhentnings- end som forsendelsessted" siger Karsten Klitmøller. GLS er en af pionererne indenfor praktiske distributionsløsninger tilpasset e-handel. Siden 2007, har kunder, der handler på internettet, kunnet vælge at få deres varer leveret til afhentning i lige netop den Pakke Shop, der passer dem bedst.

Mere end 400 danske online-forhandlere samarbejder allerede med GLS Denmark og tilbyder deres kunder denne løsning. Og succesen er tydeligt: I perioden april 2010 til marts 2011 er antallet af pakker med destination Pakke Shop steget med 240 procent.

Kilde: GLS


<-- Læs forrige
Google cykel til søs i København
Læs næste -->
Sommergave: Vis dine digitale feriebilleder i et imponerende online fotoalbum – helt gratis!




Har du en kommentar til artiklen? Så skriv din kommentar her:

Dit navn: Din hjemmeside (valgfrit):

Kommentar:

Betingelser for kommentarer: Alle kommentarer bliver gennemgået inden publicering og WebAvisen.dk forbeholder sig ret til at afvise kommentarer.
Markér for at acceptere betingelser:      


Endnu ingen kommentarer til denne artikel


Annoncemarked    Job    Bolig    Konkurrencer

Klik her for at komme til forsiden med oversigt over nyeste annoncer og artikler.



Søg på WebAvisen.dk


Shopping
Artikler
(C) WebAvisen.dk

WebAvisen.dk udgives af Peak Production, 4760 Vordingborg

WebAvisens politik til beskyttelse af personlige oplysninger


PeakCounter