Forsiden > KULTUR >Frederikssund lancerer helt ny vikingefestival Del artiklen på Facebook, klik her
Udgivet: 8. juni 2011 kl. 09:31 og er vist 788 gange Når Frederikssund Vikingespil i år fejrer 60 års jubilæum bliver det blandt andet med etableringen af en helt ny vikingefestival i Frederikssund By, et vikingespil, der traditionen tro finder sin inspiration i sagnlitteraturen og et vikingemarked, der i årenes løb har vokset sig til lidt af et tilløbsstykke. Frederikssund Vikingespil har i 60 år samlet unge som gamle omkring vikingetidens traditioner, kultur og gode historier. I år kan publikum glæde sig til at opleve vikingespillet Arnulf Ulveblod, der får premiere på Danmarks smukkeste friluftsscene den 23. juni (Sankt Hans aften). Arnulf Ulveblod er en selvstændig fortsættelse af vikingespillet fra 2010 om den tapre Arnulf, der i bestræbelserne på storhed, dåd og kærlighed indgår en pagt med Fenrisulven. Årets vikingespil har over 150 medvirkende og instrueres af Pierre Miehe-Renard. Tidligere har blandt andre Poul Reichhardt, Peter Steen og Christoffer Broe instrueret de historiske vikingespil. Arnulf Ulveblod er skrevet af Susanne Clod og forestillingen spiller indtil den 10. juli. Efter premieren er der kæmpe Sankt Hans bål med efterfølgende fyrværkeri. Storstilet vikingefestival i Frederikssund By og på Kalvøen Ved den rekonstruerede vikingeboplads på Kalvøen ved bredden af Roskilde Fjord finder et vaskeægte vikingemarked sted. Vikingemarkedet er opdelt i et nordligt og et sydligt marked. Det nordlige marked afholdes ved indgangen til vikingespilsområdet og på dette marked sælges smykker, ben- og hornarbejder, uld - og strikvarer, røgede og saltstegte sild samt salt fra eget syderi. Det sydlige vikingemarked ligger ved siden af Frederikssund Vikingeboplads og holdes som ?historisk korrekt marked?. Her er det typisk vikingegrupper fra det meste af Danmark og også udlandet som viser deres håndværk frem. Kilde: Frederikssund Vikingefestival
Har du en kommentar til artiklen? Så skriv din kommentar her:Kommentarer:Se kommentarer til andre artikler
Endnu ingen kommentarer til denne artikel
Klik her for at komme til forsiden med oversigt over nyeste annoncer og artikler. |
|||||||
Shopping
Artikler
|
| (C) WebAvisen.dk |