Forsiden > GADGETS & ELEKTRONIK >Får du al den bredbånd, du betaler for?Udgivet: 4. februar 2010 kl. 09:16 og er vist 1453 gangeIT- og Telestyrelsens bredbåndsmåler adskiller sig fra de bredbåndsmålere, du kan finde hos teleselskaberne ved, at målingen foretages mellem din pc og det danske internetknudepunkt, der ligger i Lyngby. Teleselskabernes egne bredbåndsmålere viser typisk kun hastigheden frem til et punkt i teleselskabets eget net. - Det er vigtigt, at du som bredbåndsforbruger kan holde øje med, at du får den hastighed, du har aftalt med dit teleselskab. Den nye bredbåndsmåler giver forbrugere og teleselskaber et neutralt og objektivt værktøj, som kan bruges til det formål. Den kommende brancheaftale, hvor teleselskaberne vil oplyse, hvilken hastighed forbrugerne kan forvente, har dermed fået en hjælpende hånd med på vejen, siger videnskabsminister Helge Sander. Den nye bredbåndsmåler på it-borger.dk kan bruges af alle, uanset hvilket styresystem, der ligger på computeren. Det kunne en ældre udgave af bredbåndsmåleren ikke. En anden forbedring ved den nye bredbåndsmåler er, at det ikke kræver login og password at bruge den. Det betyder også, at den er meget hurtig at bruge. Det tager omkring 20 sekunder at få et måleresultat for både download og upload hastighed. Måleresultatet gemmes, så det er muligt senere at finde det frem igen eller sende det til teleselskabet, hvis måleresultatet ikke skulle leve op til forventningerne. Den ældre udgave af bredbåndsmåleren på it-borger.dk har været i drift siden februar 2007. Den har 88.000 registrerede brugere og har foretaget mere end 2 millioner målinger. Den nye bredbåndsmåler findes her: www.it-borger.dk/verktojer/bredbaandsmaaleren Kilde: IT- og Telestyrelsen Del artiklen på Facebook, klik her
Har du en kommentar til artiklen? Så skriv din kommentar her:annonce
Kommentarer:Se kommentarer til andre artikler
Endnu ingen kommentarer til denne artikel
Klik her for at komme til forsiden med oversigt over nyeste annoncer og artikler. |
|||||||
Shopping
Artikler
|
| (C) WebAvisen.dk |