Forsiden > MUSIK >Enorm interesse har fået Michael Jackson til at udvide sin koncertrække i London til sommer. Han har føjet 27 koncerter til det oprindelige progra...Udgivet: 12. marts 2009 kl. 19:37 og er vist 548 gangeDermed kommer sangeren til at optræde i den britiske hovedstad til et godt stykke ind i 2010. Over en million fans havde ladet sig registrere inden billetsalget åbnede på nettet i går og alt var lynhurtigt udsolgt Det fik i første omgang Jackson til at kramme ud med 14 shows mere og nu er tallet altså oppe på sammenlagt 37. Den tidligere popstjerne går på scenen i O2 Arena første gang den 8. juli. Jackson sang sidst for et publikum ved World Music Awards i 2006. Efter nogle få linier af »We Are The World« forlod han dog scenen akkompagneret af buh-råb. Selv om Michael Jacksons koncertrække i London er forlænget, er der stadig et stort marked for gensalg af billetterne. Få timer efter åbningen af salget i går lå de første billetter på eBay - budt op i 10.000 pund, næsten 85.000 kroner. De, der spekulerer i at score kassen, kan dog ende med at få en lang næse, idet sangeren angiveligt er parat til at optræde, ligeså længe nogen vil se ham. Arrangøren AEG Live bekræfter, at der kan blive føjet endnu flere koncerter på programmet i de kommende dage. Billetsalget til de senest annoncerede koncerter åbner i morgen tidlig klokken 08:00. Del artiklen på Facebook, klik her
Har du en kommentar til artiklen? Så skriv din kommentar her:annonce Kommentarer:Se kommentarer til andre artikler
Endnu ingen kommentarer til denne artikel
Klik her for at komme til forsiden med oversigt over nyeste annoncer og artikler. |
|
Shopping
Artikler
|
| (C) WebAvisen.dk |