Forsiden > MUSIK >En lykkelig Madonna fejrer, at hun har vundet sin appelsag og fået lov at adoptere den fireårige Chifundo »Mercy« James fra Malawi. Del artiklen på Facebook, klik her
Udgivet: 13. juni 2009 kl. 22:28 og er vist 789 gange Sangerinden fik afslag i april, men landets højesteret afsagde i går kendelse til hendes fordel og Madonna siger nu, at hun glæder sig til at få sin datter til USA. »Min familie og jeg ser frem til at dele vores liv med hende«, hedder det i en udtalelse. Popdronningen tilføjer, at hun er »ekstremt taknemmelig« over højesterets afgørelse. Hendes advokat i Malawi er allerede i gang med at skaffe pas til den lille Mercy og pigens onkel Peter Baneti udtrykker håb om, at hun snart kan rejse. »Vi i familien er glade for dommen«, understreger han. Fredagens kendelse mødes dog ikke kun med begejstring. Højesteretspræsident Lovemore Munlo roste Madonnas engagement i Malawi forældreløse børn og brugte hendes indsats som begrundelse for at bøje loven, der pålægger adoptander bopælspligt i minimum 18 måneder. Netop dette fremkalder kritik fra Human Rights Consultative Committee, der er en paraplyorganisation for Malawis borgerrettighedsbevægelser. Formanden Undule Mwakasungula fastslår over for BBC, at dommen tilsidesætter internationale aftaler om børns rettigheder og adoptioner. »Vi er noget overraskede, men eftersom højesteret har talt, kan vi ikke udfordre afgørelsen. Vi bliver nødt til at leve med«, siger han Madonna blev stærkt kritiseret og beskyldt for at købe et barn, da hun og hendes daværende mand Guy Ritchie fik lov at adoptere sønnen sønnen David fra Malawi. Dengang blev bopælspligten også fraveget. Der gik dog næsten to år før den endelige adoptionsgodkendelse forelå.
Har du en kommentar til artiklen? Så skriv din kommentar her:Kommentarer:Se kommentarer til andre artikler
Endnu ingen kommentarer til denne artikel
Klik her for at komme til forsiden med oversigt over nyeste annoncer og artikler. |
|||||||
Shopping
Artikler
|
| (C) WebAvisen.dk |