25.000 danske skole- og gymnasieelever hjælper i disse uger danske forskere i et af de største forskningsprojekter nogensinde om indeklima i klasselokaler.

I alt 1.000 klasser deltager i et masseeksperiment om indeklima, der er udviklet i et samarbejde mellem Dansk Naturvidenskabsfestival og forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Eksperimentet skal give forskerne et overblik over, hvordan det står til med luftkvaliteten i danske klasselokaler. Tung og dårlig luft hæmmer børn og unges evne til at lære nyt, men der mangler viden om, hvor god eller dårlig luften egentlig er i klasselokalerne. Det er eleverne nu selv med til at finde ud af.

"Vi ved fra tidligere undersøgelser, at børn og unges evne til at lære nyt falder, når luften bliver dårlig. Men vi har slet ikke ressourcer til selv at undersøge 1.000 klasselokaler. Derfor er det utroligt nyttigt for os at kunne få eleverne til at hjælpe med at teste luftkvaliteten. Det giver os et helt nyt overblik over, hvordan det egentlig står til med indeklimaet i de danske klasselokaler", siger Geo Clausen, lektor ved DTU Byg.

Klasserne får testudstyr, der dels skal måle indholdet af sporer fra skimmelsvampe i luften, dels indholdet af CO2 i klasselokalerne. Da mennesker udånder CO2, er det en god markør for, hvor god ventilationen er i forhold til hvor mange mennesker, der er i lokalet.

"Vægge, inventar og vi mennesker selv afgiver en masse stoffer til luften, der er med til at gøre luften tung og dårlig, og i løbet af en almindelig klassetime bliver luften ofte så dårlig, at det er svært at forestille sig, at eleverne lærer særligt meget", fortæller Geo Clausen, der forventer, at eksperimentet vil vise, at en del klasselokaler desværre har problemer med luften.

Testen skal udføres med et lille rør, der indeholder pulver, som skifter farve, når det kommer i kontakt med CO2. Efter en undervisningstime, hvor eleverne har siddet i lokalet helt som de plejer, skal eleverne suge luft gennem røret med en lille pumpe. Mængden af CO2 i luften kan aflæses direkte på røret, og alle data sendes til forskerne på DTU, der vil analysere resultaterne.

Udover CO2 skal eleverne kortlægge skimmelsvampe i klasselokalerne. To petriskåle skal stå åbne i lokalet i 60 minutter, hvor usynlige svampesporer vil falde ned på den agar af "svampemad", som skålene indeholder. Skålene bliver sat i et mørkt skab i syv dage, og så skal eleverne selv se, hvor mange svampekolonier, der har slået sig ned på næringsstoffet i skålene. Og det vil typisk være ganske mange, fortæller lektor Birgitte Andersen fra DTU Systembiologi.

"Der er sporer fra skimmelsvampe over alt, og det er ikke problematisk så længe, der ikke er plamager af svampevækst på vægge eller inventar. Så hverken elever eller forældre skal blive bekymrede, når der begynder at vokse en masse forskellige svampe frem i petriskålene. Men er der en skole, hvor resultaterne viser meget høje sporetal, eller hvor der er særligt mange af en enkelt type svampe, så kan skolerne overveje, om der måske lige skal gøres lidt bedre rent, eller kigges efter skjulte fugtskader i lokalet", siger Birgitte Andersen.

Også skimmeleksperimentet kan bruges af forskerne. Med prøver fra 1.000 klasser vil forskerne få mere viden om, hvor mange og hvilke typer svampe der normalt er i klasselokalerne. Det gør det nemmere senere at vurdere, om andre prøver ser problematiske ud.

Det er Dansk Naturvidenskabsformidling, der har taget initiativ til Masseeksperimentet, som er en del af Dansk Naturvidenskabsfestival 2009, der foregår 21. til 25. september. Festivalen involverer mere end 100.000 elever i grundskolen og gymnasiet og har til formål at skabe begejstring for naturvidenskab.

"Vi er glade for, at det er muligt at lære eleverne om naturvidenskab på en måde, som både berører dem i deres hverdag og skaber resultater, der rent faktisk er behov for. Vi ved, at den type eksperimenter virker engagerende, fordi eleverne rent faktisk bidrager til forskning, der kan påvirke deres egne og andre elevers forhold", siger Mikkel Bohm, direktør for Dansk Naturvidenskabsformidling.

Eksperimentet udføres i skolerne i ugerne 38, 39 og 40. I Norge og Sverige gennemføres samme eksperiment af norske og svenske elever, så det bliver muligt at sammenligne resultater på tværs af landene. Resultaterne kan ses efterhånden, som eleverne taster dem ind, og i uge 44 offentliggøres en rapport fra forskerne på DTU over alle resultaterne.

Kilde: Dansk Naturvidenskabsformidling



Del artiklen på Facebook, klik her

Endnu ingen kommentarer til denne artikel

Annoncemarked    Job    Bolig    Find bedste pris    Konkurrencer

Lån penge online

Beregn låneydelse