WebAvisen.dk - Online nyheder

<-- Læs forrige
Blog for penge
Læs næste -->
Nik&Jay gav Oliver Bjerrehuus baghjul

Forsiden > GADGETS & ELEKTRONIK >



e-julehandlen spås at slå alle rekorder

Del artiklen på Facebook, klik her

Udgivet: 21. november 2006 kl. 09:59 og er vist 786 gange

Julegaveindkøbene nærmer sig, og alle tal tyder på, at det betyder kronede dage for netbutikkerne. Den del af julehandlen, som foregik via nettet sidste år, var langt større end tidligere år, og der er intet, der tyder på, at denne udvikling stopper, vurderer Morten Kamper, direktør for FDIH - the Danish eBusiness Association.

De nyeste tal fra PBS viser, at antallet af kortbetalinger på nettet for 3. kvartal er steget med 33 % i forhold til 2005. Ser man på året til dato er væksten på knap 37 %.

- Antallet af kortbetalinger på nettet er fortsat i en markant vækst. Juletiden er traditionelt rekordernes tid, når det gælder kortbetalinger, så meget tyder på, at årets julehandel på nettet og årets samlede antal transaktioner vil nå nye højder, vurderer Søren Winge, pressechef hos PBS A/S.

Indkøbsvanerne har ændret sig hos forbrugerne, som i langt højere grad end tidligere benytter sig af fordelene ved at kunne shoppe i ro og mag, når det passer ind i en stresset dagligdag. Internetchef fra Coop Danmark, Annette Falberg, spår, at dette også i stigende grad vil gøre sig gældende for julegaveindkøbene, hvor danskerne kan reducere julegaveræset, ved at klare en del af gaveindkøbene online.

Der er flere grunde til, at antallet af online-shoppere stiger, men det handler i høj grad om tryghed, bekvemmelighed og tillid. Befolkningen er efterhånden klar over, at de er mindst lige så godt stillede rent forbrugerrettighedsmæssigt, når de handler online, som når handlen foregår i de fysiske butikker.

- I visse tilfælde er forbrugerne faktisk bedre stillede, når de handler online, udtaler advokat Nis Peter Dall, som beskæftiger sig med bl.a. eHandelsjura hos advokatfirmaet Bender -von Haller - Dragsted.

- Udover at misbrug af betalingskort er sjældent forekommende - særligt på danske sites - har forbrugeren mulighed for at få tilbageført alle betalinger, som ikke kan anerkendes. Misbrug er derfor ikke noget reelt problem for de danske online-forbrugere. Samtidig giver fortrydelsesretten mulighed for indenfor 14 dage at kontrollere de købte varer og få sine penge tilbage, såfremt varen ikke er tilfredsstillende, afslutter advokat Nis Peter Dall.

Kilde: www.fdih.net


<-- Læs forrige
Blog for penge
Læs næste -->
Nik&Jay gav Oliver Bjerrehuus baghjul




Har du en kommentar til artiklen? Så skriv din kommentar her:

Dit navn: Din hjemmeside (valgfrit):

Kommentar:

Betingelser for kommentarer: Alle kommentarer bliver gennemgået inden publicering og WebAvisen.dk forbeholder sig ret til at afvise kommentarer.
Markér for at acceptere betingelser:      


Endnu ingen kommentarer til denne artikel


Annoncemarked    Job    Bolig    Konkurrencer

Klik her for at komme til forsiden med oversigt over nyeste annoncer og artikler.



Søg på WebAvisen.dk


Shopping
Artikler
(C) WebAvisen.dk

WebAvisen.dk udgives af Peak Production, 4760 Vordingborg

WebAvisens politik til beskyttelse af personlige oplysninger


PeakCounter