Forsiden > MUSIK >Det ser sort ud for Madonnas forsøg på at adoptere den treårige Mercy James fra Malawi. Del artiklen på Facebook, klik her
Udgivet: 1. maj 2009 kl. 21:53 og er vist 435 gange Pigens biologiske far James Kambewa protesterer og har søgt om forældremyndigheden. Madonnas anke af afslaget på en midlertidig adoptionsbevilling behandles ved en appeldomstol i hovedstaden Lilongwe på mandag, men sangerinden støder på hård modstand. Kambewa kalder popdronningen »skandaløs« og stempler hendes forhold til den 22-årige model Jesus Luz som udtryk for mangel på moral. Kambewa fastslår over for den britiske avis Daily Mail, at han vil kæmpe for Mercy. »Min datter er ikke forældreløs. Hun er mit kød og blod. Hun har mistet sin mor, men jeg lever stadig«, siger han og tilføjer, at Madonna kan gemme sin formue et sted, hvor solen aldrig skinner: »Alle de millioner af dollars gør hende ikke til en god mor. Forældrekærlighed er andet og mere end penge og jeg synes ikke, Madonna ligefrem er noget forbillede som mor. Hvordan kan en 50-årig kvinde få sig til at danse rundt på en scene næsten uden tøj på? Sådan skal min datter ikke vokse op. I Malawi har kvinder respekt for sig selv og kultiverede kvinder render ikke halvnøgne rundt«, siger Kambewa. Mercys far har allieret sig med organisationen Human Rights Consultative Committee, som sørger for advokatbistand, og Kambewa har indgivet en officiel indsigelse mod adoptionen. Madonnas adoptivsøn David har også en biologisk far, men han gav afkald på drengen mod at bevare kontakten til ham og det lykkedes sangerinden at få en dommer til at bøje Malawis lov, der forbyder adoption ud af landet. Har du en kommentar til artiklen? Så skriv din kommentar her:Kommentarer:Se kommentarer til andre artikler
Endnu ingen kommentarer til denne artikel
Klik her for at komme til forsiden med oversigt over nyeste annoncer og artikler. |
|
Shopping
Artikler
|
| (C) WebAvisen.dk |