Forsiden > ANDET >Derfor dør rockstjerner unge Del artiklen på Facebook, klik her
Udgivet: 4. september 2007 kl. 15:46 og er vist 823 gange Undersøgelsen ved John Moores University i Liverpool omfatter 1.064 europæiske og amerikanske kunstnere og viser, at stjernerne er dobbelt så udsatte for at dø tidligt som resten af befolkningen. I årene fra 1956 til 2005 døde sammenlagt 100 musikstjerner, de amerikanske i en gennemsnitlig alder af 42 år, mens europæerne i snit kun blev 35. Listen over de unge døde tæller Elvis Presley, Jim Morrison, Janis Joplin, Jimi Hendrix, Marc Bolan, Bon Scott, Sid Vicious, Kurt Cobain og Tupac Shakur. Stoffer og alkohol tegner sig for en fjerdedel af disse tidlige dødsfald, skriver de engelske forskere og påpeger, at musikindustrien bør se nærmere på problematikken, ikke mindst fordi mange unge efterligner idolernes adfærd. »Det er nødvendigt at overveje, hvad der kan gøres for at forebygge, at musikkens ikoner fremmer sundhedsskadelig adfærd«, siger professor Mark Bellis, som stod i spidsen for undersøgelsen. Professor Bellis sætter spørgsmålstegn ved, at stjernerne ofte bruges til at udbrede budskabet om vigtigheden af en sund levevis. »Snak gør det ikke alene. De er nødt til at gå foran med et godt eksempel og det gør de sjældent«, fastslår han. Det britiske musikblad NMEs redaktør Paul Stokes har et bud på, hvorfor så mange rockstjerner dør i utide: »Problemet er, at de ofte kæmper hårdt for at slå igennem i starten af deres karriere og pludselig får alting meget hurtigt. Der findes ingen kontrolmekanismer og med en kultur, der tenderer mod at belønne vild og voldsom opførsel, står vi med en sikker opskrift på problemer«, vurderer han. Forskernes resultater giver Stokes medhold. Risikoen for at dø ung er størst de første fem år efter gennembruddet. Undersøgelsen offentliggøres i tidsskiftet Journal of Epidemiology and Community Health i dag.
Har du en kommentar til artiklen? Så skriv din kommentar her:Kommentarer:Se kommentarer til andre artikler
Endnu ingen kommentarer til denne artikel
Klik her for at komme til forsiden med oversigt over nyeste annoncer og artikler. |
|||||||
Shopping
Artikler
|
| (C) WebAvisen.dk |