Forsiden > PRODUKTNYHEDER >De mest populære julegaver i 2008Udgivet: 25. november 2008 kl. 10:12 og er vist 1351 gangeDet mest populære ønske Det mest populære ønske er i år uden tvivl gavekort og penge. Disse optræder på hver femte ønskeseddel denne jul. "Der er ikke meget tiltro til at familie og venner kan finde den rigtige gave", griner ønskeansvarlig for onskeseddel.dk Tommy Frøkjær, som en umiddelbar reaktion på danskernes førsteprioritet på ønskesedlen. Klassiske ønsker fylder ønskesedlerne De gaveønsker der ligger i kølvandet på førstepladsen er klassikerne: smykker, tøj og parfume - gaver man (næsten) ikke kan gå galt i byen med. "En god parfume kan alle købe, og samtidig er det en god gaveidé, da giveren selv bestemmer prisklassen", er Tommy Frøkjærs kommentar til klassikernes position på ønskesedlerne Elektronikken fylder godt Først på henholdsvis femte- og sjettepladsen af ønskesedlen finder vi de eller meget omtalte Apple iPods og fladskærmstv´er. Begge gaver har ofte været at finde under juletræerne de forgangne år, og de, der har kigget forgæves de sidste par år, har øjensynligt stadig en chance for at få deres ønsker opfyldt. Flere klassikere Syvendepladsen indtages af bøgerne, hvor det er forfattere som Stig Larsson, Hanne Vibeke Holst og J.K Rowling, der dominerer blandt forfatterne. Ottendepladsen er CD´er og DVD´er, der trods stigende brug af ulovlig kopiering , stadig er at finde blandt danskernes juleønsker. Niendepladsen er brætspil, hvor de klassiske familiespil som Matador og Trivial Pursuit går igen, men også det nye danske brætspil Bezzerwizzer har gjort indtog på ønskesedlerne. Rosinen i pøseenden En overraskelse på listen er tiendepladsen, hvor det kan diskuteres hvor muligt det er for venner og familie at opfylde netop dette ønske: Hver tyvende bruger har ønsket sig "en kæreste" hvilket må siges at kræve lidt ekstra opsøgningsarbejde for giverne Kilde: www.onskeseddel.dk Del artiklen på Facebook, klik her
Har du en kommentar til artiklen? Så skriv din kommentar her:annonce
Kommentarer:Se kommentarer til andre artikler
Endnu ingen kommentarer til denne artikel
Klik her for at komme til forsiden med oversigt over nyeste annoncer og artikler. |
|||||||
Shopping
Artikler
|
| (C) WebAvisen.dk |