Forsiden > PRODUKTNYHEDER >Dansk opfindelse sikrer mod rotter ved oversvømmelser Del artiklen på Facebook, klik her
Udgivet: 17. august 2011 kl. 11:25 og er vist 683 gange To forhold har givet en innovativ dansk virksomhed vind i sejlene: En stærkt stigende rotteplage og mere hyppige, kraftige regnskyl. De to ting i kombination bringer nemlig rotterne helt tæt på vores badeværelser og køkkener og udgør således en sundhedsrisiko. Men virksomheden Nordisk Innovation har en løsning i form af en patenteret og VA-godkendt rottespærre, der monteres direkte i kloakrørene. Spærren, der blev introduceret for blot fem år siden, er blevet meget populær, både i nybyggeri og som eftermonteret rottebeskyttelse. ”Det er efterhånden ved at bliver standard, at man bygger en rottespærre, når man bygger nyt hus og lægger kloaker. Rotteproblemet har været voldsomt stigende de seneste år, og med de seneste kraftige regnskyl er det blevet meget tydeligt, hvor mange rotter vi rent faktisk har i Danmark. Samtidig er det blevet tydeligt, hvor dårlige vores kloaksystemer er til at holde rotterne tilbage, når de vil op og søge føde eller søger væk fra vandet,” siger Flemming Lykke Sørensen, der er daglig leder af Nordisk Innovation ApS. Husejere har pligt til at bekæmpe rotter, men der er i lovgivningen ingen krav om, hvordan det skal ske. Med en rotte-spærre bliver rotterne forhindret adgang permanent, allerede inden de nærmer sig vores boliger, og er dermed den mest effektive rottebekæmpelse på markedet. ”Alle har erkendt, at rotterne ikke kan udryddes. Det vi kan gøre er, at holde dem væk og derved mindske problemet. Sagen er, at når de først kommer op til overfladen og finder mad, så vil de formere sig med en utrolig hastighed, men hvis de holdes væk fra mad, så vil bestanden helt naturligt blive reguleret, og det kan vores rottespærre effektivt hjælpe med. Det har udlandet også fået øje på. Omkring halvdelen af Nordisk Innovations produktion eksporteres til lande som Tyskland, Sverige og Frankrig. Nordisk Innovation, har specialiseret sig i rottespærre-teknologi og har siden opstarten oplevet årlige vækstrater på 20 - 25 procent. ”Der er meget stor og stigende interesse for rottebekæmpelse via rottespærre, og vi har en helt unik situation, fordi vi har et patenteret produkt, som kvalitetsmæssigt ligger langt fra konkurrenternes,” fortæller Flemming Lykke Sørensen. Rottespærren indeholder to klapper, som er ophængt uafhængigt af hinanden, de to klapper tillader fri passage af boligens spildevand, men forsøger rotten at trænge igennem ind i boligens kloaksystem, stoppes rotten effektivt af de to klapper. Systemet er udført i syrefast, rustfrit stål. Kilde: Nordisk Innovation ApS
Har du en kommentar til artiklen? Så skriv din kommentar her:Kommentarer:Se kommentarer til andre artikler
Endnu ingen kommentarer til denne artikel
Klik her for at komme til forsiden med oversigt over nyeste annoncer og artikler. |
|||||||
Shopping
Artikler
|
| (C) WebAvisen.dk |