Forsiden > FILM & TV >Danny Boyles film »Slumdog Millionaire« ryddede bordet ved briternes svar på Oscar-uddelingen i aftes Del artiklen på Facebook, klik her
Udgivet: 9. februar 2009 kl. 15:55 og er vist 448 gange »Slumdog Millionaire« blev blandt andet kåret som bedste film og indbragte Boyle prisen som bedste isnstruktør. Mickey Rourke blev bedste skuespiller for sin præstation i »The Wrestler« og Kate Winslet vandt for sin hovedolle i »The Reader«, hvilket cementerede deres status som Oscar-favoritter. Det samme gælder Heath Ledger. Akademiet gav den afdøde australske skuespiller årets BAFTA for bedste mandlige birolle for hans præstation som Jokeren i »The Dark Knight« og Ledger er nu en af de største Oscar-favoritter nogensinde. Penelope Cruz blev belønnet for sin birolle i »Vicky Cristina Barcelona«. Prisen for bedste britiske film gik til James Marshs dokumentar »Man On Wire« om Philippe Petits linegang mellem World Trade Center tårnene i 1974 og Phillipe Claudels drama »Il y a longtemps que je t´aime« vandt som bedste ikke-engelsksprogede film. Uden for konkurrencen modtog instruktøren Terry Gilliam den såkaldte Fellowship Award for sin samlede karriere. BAFTA-uddelingen fandt sted på Royal Opera House i Covent Garden med komikeren Jonathan Ross som vært. Har du en kommentar til artiklen? Så skriv din kommentar her:Kommentarer:Se kommentarer til andre artikler
Endnu ingen kommentarer til denne artikel
Klik her for at komme til forsiden med oversigt over nyeste annoncer og artikler. |
|
Shopping
Artikler
|
| (C) WebAvisen.dk |