Forsiden > GADGETS & ELEKTRONIK >Brand i Interxions strømforsyning Del artiklen på Facebook, klik her
Udgivet: 23. maj 2008 kl. 08:39 og er vist 1512 gange Brandens voldsomhed og den efterfølgende brandslukning påvirkede andre dele af infrastrukturen, så generatorerne ikke kunne starte og køre normalt - og dermed levere strøm til kundernes udstyr og køling. Der er ingen kunders udstyr, der direkte har været berørt af branden, der udelukkende brændte i nogle udendørs bygninger med strøminfrastruktur. Kunderne har med andre ord alene været ramt af det strømudfald, der fulgte af branden. Kundernes udstyr står i aflukkede rum, der er sikret med to uafhængige brandmeldere og inergen brandslukning, der automatisk kvæler tilløb til brand i selve datacentret. Ca. halvdelen af kunderne beholdt deres strøm under branden og brandslukningen. Interxion har installeret store vandtanke til blandt andet at sikre køling i tilfælde af strømafbrud eller andre fejl, og denne reserve sikrede disse kunder køling under branden. Den anden halvdel af kunderne var uden strøm og køl indtil 02:45, hvor strømmen blev reetableret på en midlertidig løsning. Alle kunder kører foreløbigt med begrænset redundans (alternativitet) på deres strømforsyning, men Interxion forventer, det er muligt at koble UPS ind i strømforsyningen i løbet af i fredagen. Der kommer dog til at gå længere tid før strømforsyningen er normaliseret. Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med branden. Administrerende direktør for Interxion, Peder Bank, forklarer: “Branden startede i en transformerstation, der tilhører DONG og ligger på et område, som Interxion ikke kontrollerer. For at sikre brandfolkene imod ulykker ved brandslukningen, måtte vi vente på, at DONG kunne bekræfte, at der ikke var strøm på transformerstationen. Det forsinkede brandslukningen, hvilket var medvirkende årsag til brandens voldsomhed. DONG og vores andre hovedleverandører har gjort et fantastisk arbejde med at etablere en midlertidig strømforsyningen. Det arbejde har involveret tørring efter brandslukningen af en del infrastruktur og strømtavler, der ligger mellem kundernes udstyr og de midlertidige generatorer, som er opstillet til at levere strøm. Alt sammen har taget timer, men vi har vurderet mennesker og kunders sikkerhed som første prioritet og strømtilførsel som anden prioritet i dette arbejde. Vi afventer en rapport fra DONG, før vi kan udtale os om, hvorfor branden opstod og dermed, hvordan man skal imødekomme gentagelser. Vi har dog allerede taget skridt til at sikre vores infrastruktur, da vi i vores nyeste design holder større afstand og bedre brandsikring mellem transformerstationer og vores infrastruktur. Det gælder blandt andet vores seneste byggeri fra foråret 2008. Som følge af branden vil vi revurdere vores nuværende design og procedurer, og dette arbejde starter her til morgen klokken 09:00. De konklusioner, som vi kommer frem til, kan få indflydelse på vores design og procedurer for alle vores 22 datacentre i Europa. Vi beklager hele situationen og de gener, som det har voldt vores kunder.”, slutter Peder Bank. Kilde: Interxion
Har du en kommentar til artiklen? Så skriv din kommentar her:Kommentarer:Se kommentarer til andre artikler
Endnu ingen kommentarer til denne artikel
Klik her for at komme til forsiden med oversigt over nyeste annoncer og artikler. |
|||||||
Shopping
Artikler
|
| (C) WebAvisen.dk |