Din kommentar
Har du en kommentar til artiklen? Så skriv din kommentar herunder.
Den 10. - 11. oktober danner Øksnehallen for 6. år i træk rammen om Baby- & Småbørnsmessen - en messe for småbørnsfamilier, gravide og bedsteforældre. Her kan publikum få overblik over alt fra vovet graviditetslingeri til pasningsordninger og vaccinationer.
Udstillingsboderne, hvis produkter spænder fra rådgivning, børnemøbler og babymad til børnetøj og økologiske plejeprodukter, står klar når dørene åbnes lørdag d. 10. oktober kl. 10. Foruden de mange boder udgør et kulturrum med bøger og tegneborde, et Baby-univers/puslemiljø, en ammestue og et dukketeater blot et udpluk af det hav af oplevelser, som Baby- & Småbørnsmessen tilbyder publikum.
Messen for både far, mor og børn - og bedsteforældre
Baby- & Småbørnsmessen er stedet, hvor nuværende og kommende småbørnsforældre samt bedsteforældre kan hente inspiration og se det nyeste inden for barnevogne, babymad, bleer, bøger, plejeprodukter, legetøj, baby- og børnetøj - ligesom man her kan få information om pasningsordninger og meget andet. Derudover er der selvfølgelig gode indkøbsmuligheder, der kan tilfredsstille selv det mest begærlige forældrehjerte. Messen samler således alt under ét tag og henvender sig både til dem, der ønsker at gøre et godt messetilbud, men også til dem der søger råd og vejledning i forhold til de mange forskellige problemstillinger, der opstår når man får børn og bliver en familie.
Blandt udstillerne kan nævnes: Københavns Kommune, Astma-Allergi Forbundet, Pigeon, FDM, Nestlé, StemCare, Magasinet Vores Børn, Lirum Larum Leg, Segers Babyhouse, Hugin & Mugin, HotMilk.dk og mange flere. Weekenden byder foruden musikalsk underholdning også på en række foredrag om alt fra vaccinationer til babyslynger.
Succesfuld messe afholdes nu også i efteråret
Den 10.-11. oktober er første gang, Baby- & Småbørnsmessen afholdes i efteråret. Messen har efterhånden sat sig fast i folks bevidsthed, så både udstillere og besøgende nu forventer at kunne besøge messen to gange om året og opleve den brede vifte af udstillere med produkter og tilbud til børn og børnefamilier.
Baby- & Småbørnsmessen i Øksnehallen er konceptudviklet og arrangeret af iværksættervirksomheden 100WATT. 100WATT har til opgaven sammensat et professionelt messe-team, der har arbejdet målrettet på at gøre messen til en succes for alle involverede - publikum såvel som udstillere.
En vigtig del af konceptet er, at messen hverken skal være rent kommerciel eller udelukkende tilbyde rådgivning. 100Watt bestræber sig på at skabe en alsidig messe, der præsenterer en god blanding af det hele, så man netop får det fulde overblik og selvfølgelig også en rigtig god oplevelse.
Børne- og familievenlig messeopbygning
Det er vigtigt for 100WATT, at publikum får den bedst mulige oplevelse på messen. Det gælder både med hensyn til inspiration, overblik og indkøbsmuligheder såvel som den praktiske logistik. Derfor er messen opbygget med brede gange, slisker og parkeringsområde til barnevogne samt høje børnestole, ammestue, pusleområde, legehjørne, bænke og sofaer til afslapning og pauser.
Besøg også: www.babymessen.com
Tid & sted
Baby- & Småbørnsmessen
10.-11. oktober
Begge dage åbent fra 10-17
Øksnehallen
Halmtorvet 11
1700 København V
Billetter
Voksne 80 kr.
Børn (u 12) Gratis