WebAvisen.dk - Online nyheder

<-- Læs forrige
Post Danmark ændrer priser
Læs næste -->
Surf billigt i EU og Norge med 3

Forsiden > ANDET >



Alt for mange boligkøbere går glip af nedslag i købsprisen

Udgivet: 30. september 2009 kl. 16:26 og er vist 1829 gange

En spritny rundspørge fra advokatkæden Advodan viser, at under halvdelen af danske boligejere har ladet en advokat tjekke deres købsaftale. Og kun ti procent har brugt advokaten til at forhandle boligens pris. Ifølge Advodan løber boligejere en stor risiko ved ikke at benytte en advokat. Juridisk rådgivning sikrer nemlig, at købsaftalen er i orden, og ofte vil aftalen indeholde forhold, som kan give afslag på den endelige købspris.
 
Advodans rundspørge viser blandt andet, at kun ti procent af de adspurgte har ladet en advokat forhandle købsprisen på boligen. Men blandt de ti procent har de fleste oplevet at få afslag på prisen. Det kan derfor være en rigtig god forretning at få en advokat til at gennemgå købsaftalen, for ofte gemmer den på en række forhold, som er grundlag for en prisforhandling:
 
”Sælger gik 100.000 ned i pris,” lyder det fra en af respondenterne, mens en anden svarer: ”Vi fik en pose penge i hånden til udbedringer af skorstenen og til øvrige fejl og mangler.”
 
Alt bruges i prisforhandlingen
Thomas Colstrup fra Advodan i Næstved har stor erfaring med køberrådgivning. Ifølge ham er det en blanding af blind tillid til sælger og uvidenhed omkring forhandlingsprocessen, der gør, at få boligkøbere bruger advokaten til at forhandle prisen.
 
”Der er blandt købere en udbredt opfattelse af, at den udbudte pris, ligesom overtagelsesdagen er fastlagt og ikke til forhandling, men det er den,” siger han og fortsætter:
 
”Det kan betale sig at alliere sig med en lokalkendt advokat, der kender markedet og har viden om øvrige handler i området. Advokaten arbejder kun for købers interesser og har pligt til at undersøge, om prisen er korrekt. Det vil sige, at alle forhold, der kan have betydning for ejendommens værdi, undersøges og bruges aktivt i prisforhandlingen.”
 
Køb ikke katten i sækken
Advodans rundspørge viser også, at under halvdelen eller kun 46 procent af de adspurgte boligejere har ladet en advokat gennemgå købsaftalen.
 
”Der er mange faktorer, som for eksempel ulovlige installationer, usynlige skader og andre sminkede lig, der påvirker prisen, og det kan være særdeles svært for en lægmand at gennemskue,” forklarer Thomas Colstrup.
 
”Det klassiske eksempel er, at køber ikke undersøger servitutterne, der foreskriver, hvordan boligen og grunden må anvendes. Det kan for eksempel være, at naboen har adgang ind over grunden, eller der er en tilbygning, som aldrig er blevet godkendt af kommunen. Det er forhold som forringer boligens værdi og vil påvirke et eventuelt gensalg betydeligt. Så enten skal sælger bringe det i orden, eller også bør der kompenseres i form af afslag på prisen. Jeg har rådgivet en lang række boligkøbere, der på denne baggrund har opnået markante afslag på købsprisen,” forklarer han.
 
Få styr på forsikringerne
Ud over de mange faldgruber, der kan ligge skjult i købsaftalen, er der ofte også forvirring om, hvilke forsikringer der er behov for ved et boligkøb. Thomas Colstrup nævner et konkret eksempel, hvor et ungt par kom galt af sted.
 
”Efter overtagelsen af en ejendom konstaterede det unge par, at der var sætningsskader på fundamentet. Det er i sig selv ikke en katastrofe, for det dækker ejerskifteforsikringen normalvis. Parret havde imidlertid undladt at tegne en ejerskifteforsikring, da de troede, at husforsikringen var nok. Denne misforståelse endte med, at parret måtte hoste op med 60.000 kroner af egen lomme til udbedring af de kritiske skader. Med rådgivning hos advokaten, inden de skrev under, ville de penge være sparet,” fortæller han.
 
Fakta: Gode råd til boligkøbere
·         Tag advokaten med allerede i de indledende faser og vent ikke til købsaftalen skal underskrives.
·         Søg rådgivning hos en boligadvokat - gerne med lokalt kendskab. En advokat med lokalkendskab har fingeren på pulsen i forhold til prisudviklingen og nylige handler.
·         Der er mange interesser i spil ved en bolighandel, men advokaten arbejder kun for købers interesser og har pligt til at undersøge, om købsprisen er korrekt, eller om der er forhold, der gør, at den skal nedsættes.
·         Husk, at det er købers marked. Den nuværende situation på markedet gør, at sælger ofte er ivrig efter at få underskrevet købsaftalen. Lad advokaten gennemgå handlen, før der skrives under på noget. 
·         I kraft af de faldende boligpriser, ses det ofte, at sælgers gæld er større end ejendommens værdi. Et salg kræver her accept fra sælgers kreditorer, som typisk er pengeinstitutter og kreditforeninger. Købers advokat kan hjælpe med at sikre, at der er styr på dette forhold, ligesom købers advokat eventuelt kan gå i dialog med de eksisterende panthavere.

Kilde: Advodan


Del artiklen på Facebook, klik her






Har du en kommentar til artiklen? Så skriv din kommentar her:

Dit navn: Din hjemmeside (valgfrit):

Kommentar:

Betingelser for kommentarer: Alle kommentarer bliver gennemgået inden publicering og WebAvisen.dk forbeholder sig ret til at afvise kommentarer.
Markér for at acceptere betingelser:      

annonce
<-- Læs forrige
Post Danmark ændrer priser
Læs næste -->
Surf billigt i EU og Norge med 3


Endnu ingen kommentarer til denne artikel


Klik her for at komme til forsiden med oversigt over nyeste annoncer og artikler.



Søg på WebAvisen.dk


Shopping
Artikler
(C) WebAvisen.dk

WebAvisen.dk udgives af Peak Production, 4760 Vordingborg

WebAvisens politik til beskyttelse af personlige oplysninger


PeakCounter